Ezekiel

21* Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød: 2 „Menneskesøn, ret dit ansigt mod Jerusalem og prædik+ mod helligdommene+ og profetér mod Israels jord.+ 3 Og du skal sige til Israels jord: ’Således har Jehova sagt: „Se, jeg er imod dig,+ og jeg vil trække mit sværd ud af dets skede+ og udrydde den retfærdige og den ugudelige af dig.+ 4 For at jeg kan udrydde den retfærdige og den ugudelige af dig, derfor vil mit sværd fare ud af dets skede mod alt kød fra syd til nord.+ 5 Og alt kød skal vide at det er mig, Jehova, som har trukket mit sværd ud af dets skede.+ Det skal ikke mere vende tilbage.“’+

6 Og du, menneskesøn, suk med hofter der er ved at bryde sammen.*+ Du skal sukke med bitterhed for øjnene af dem.+ 7 Og hvis de siger til dig: ’Hvorfor sukker du?’+ så må du svare: ’Over et budskab.’+ For det skal komme,+ og hvert hjerte skal smelte+ og alle hænder skal synke og hver ånd skal blive svag og alle knæ vil dryppe af vand.*+ ’Se, det kommer+ og det sker,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.“

8 Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød: 9 „Menneskesøn, profetér og sig: ’Således har Jehova* sagt: „Sig: ’Et sværd, et sværd!+ Det er blevet hvæsset,+ og det er også poleret. 10 For at udføre en slagtning er det blevet hvæsset; for at det kan lyne* er det blevet poleret.’“’“+

„Eller skal vi glæde os?“+

„’Forkaster det min søns+ scepter,+ som [det forkaster] hvert træ?+

11 Og man afleverer det til at blive poleret, til at blive ført med hånden. Sværdet — det er blevet hvæsset, og det er blevet poleret, for at det kan blive givet i en dræbers hånd.+

12 Skrig og hyl,+ menneskesøn, for det er imod mit folk;+ det er imod alle Israels høvdinger.+ De er kastet for sværdet sammen med mit folk.+ Slå dig derfor på hoften.+ 13 For en udslettelse har fundet sted,+ og hvad om det også forkaster scepteret?+ Dette* vil ikke fortsat bestå,’+ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova.

14 Og du, menneskesøn, profetér og slå hånd mod hånd,+ og ’Et sværd!’ skal gentages tre gange.+ Det er det sværd der dræber. Det er det sværd der dræber den store, det som omkredser dem.+ 15 For at hjertet må smelte+ og der må være mange der snubler i alle deres porte,+ vil jeg udføre en slagtning med det sværd. Ak, det er behandlet så det kan lyne,* slebet så det kan slagte.+ 16 Vis at du er skarp;*+ gå til højre! Indtag din stilling; gå til venstre! [Gå] hvorhen din æg end rettes. 17 Og jeg vil også slå hånd mod hånd,+ og jeg vil dulme min forbitrelse.+ Jeg, Jehova, har talt.“

18 Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig og lød: 19 „Og du, menneskesøn, afsæt dig to veje som Babylons* konges sværd kan gå ad.+ De skal begge udgå fra ét land, og udhug* en vejviser;*+ udhug den ved begyndelsen af vejen til byen. 20 Du skal afsætte en vej som sværdet kan gå ad til Rabʹba+ i Amʹmons sønner[s land], og [en] til Juda, til det befæstede Jerusalem.+ 21 For Babylons konge er standset op ved korsvejen,* ved begyndelsen af de to veje, for at ty til spådom.+ Han har rystet pilene. Han har spurgt teʹrafimstatuetterne;*+ han har set på leveren. 22 I hans højre hånd er spådommen: Jerusalem, for at opstille stormbukke,+ åbne munden med mord,* opløfte røsten med krigsråb,+ opstille stormbukke mod porte, opkaste belejringsvold, bygge belejringsmur.+ 23 Men det er for dem, i deres øjne, som en usand spådom+ — de som er edsforbundne med dem;+ men han minder om [deres] brøde+ for at [de skal] fanges.+

24 Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Fordi I selv minder om jeres brøde ved at jeres overtrædelser blottes så jeres synder kan ses i alle jeres gerninger, ja, fordi man bliver mindet om jer,+ gribes I med hånden.’+

25 Og du, du dødeligt sårede, Israels ugudelige høvding,+ hvis dag er kommet på det tidspunkt da brøden er endelig,+ 26 således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Fjern turbanen, løft kronen af.+ Dette* skal ikke mere være det samme.*+ Gør det lave højt,+ gør det høje lavt.+ 27 En ruin, en ruin, en ruin* gør jeg det* til.+ Heller ikke dette* skal blive [nogens], før han kommer som har retten til det,+ og ham vil jeg give [det].’*+

28 Og du, menneskesøn, profetér og sig: ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt om Amʹmons sønner og om deres smæden.’ Og du skal sige: ’Et sværd, et sværd er draget, til slagtning, poleret så det kan fortære,* så det kan lyne,+ 29 fordi [man] i et syn har set usandhed for dig,* fordi [man] har spået løgn for dig,+ for at lægge dig om halsen på de dræbte, de ugudelige hvis dag er kommet på det tidspunkt da brøden er endelig.+ 30 Lad [det] vende tilbage til sin skede. På det sted hvor du blev skabt, i landet for din oprindelse,+ vil jeg dømme dig. 31 Og jeg vil udøse min fordømmelse over dig. Min heftige vredes ild vil jeg blæse mod dig,+ og jeg vil give dig i dumme mænds hånd, mestre i ødelæggelse.+ 32 Du skal blive til føde for ilden.+ Dit blod vil være midt i landet. Du vil ikke blive husket, for jeg, Jehova, har talt.’“+