5. Mosebog
23 Ingen mand som er kastreret+ ved at testiklerne er blevet knust+ eller det mandlige lem skåret af, må komme ind i Jehovas menighed.*
2 Ingen uægte+ søn må komme ind i Jehovas menighed. Selv i tiende generation må ingen af hans komme ind i Jehovas menighed.
3 Ingen ammonit eller moabit* må komme ind i Jehovas menighed.+ Selv i tiende generation må ingen af deres nogen sinde komme ind i Jehovas menighed, 4 fordi de ikke kom jer i møde+ med brød og vand på vejen dengang I gik ud af Ægypten,+ og fordi de lejede* Biʹleam, Beʹors søn fra Peʹtor i Mesopotaʹmien,* imod dig, til at nedkalde ondt over dig.+ 5 Men Jehova* din Gud ville ikke høre på Biʹleam;+ og Jehova din Gud ændrede for din skyld forbandelsen til en velsignelse,+ fordi Jehova din Gud elskede dig.+ 6 Du må aldrig, i alle dine [leve]dage, arbejde for* deres fred og deres fremgang.+
7 Du må ikke afsky en edomit,* for han er din broder.+
Du må ikke afsky en ægypter, for du har været fastboende udlænding i hans land.+ 8 De sønner der fødes dem som tredje generation,* kan komme ind i Jehovas menighed.
9 Når du drager ud mod dine fjender og ligger i lejr, skal du holde dig fra alt hvad der er ondt.+ 10 Hvis der hos dig er en mand som ikke er ren på grund af ufrivillig sædafgang om natten,+ skal han gå ud uden for lejren. Han må ikke komme ind i lejren.+ 11 Og når aftenen falder på, skal han vaske sig i vand, og ved solnedgang må han komme ind i lejren.+ 12 Du skal også have et afsides sted* uden for lejren, og dér skal du gå ud. 13 Og du skal have en pind sammen med dine redskaber,* og når du sætter dig derude, skal du grave et hul med den og vende dig om og dække din afføring til.+ 14 For Jehova din Gud vandrer omkring i din lejr for at udfri dig+ og overgive dine fjender til dig;+ og din lejr skal være hellig,+ så han intet anstødeligt ser hos dig* og vender sig bort og ikke følger dig.+
15 Du må ikke udlevere en træl til hans herre* når han undviger fra sin herre [og kommer] til dig.+ 16 Han skal blive boende hos dig, i din midte, på det sted han vælger i en af dine byer,*+ hvor han end vil. Du må ikke behandle ham dårligt.+
17 Der må ingen tempelprostitueret være blandt Israels døtre,+ og der må ingen mandlig tempelprostitueret* være blandt Israels sønner.+ 18 Det en skøge* har modtaget i løn,+ og det ’en hund’*+ har fået i betaling, må du ikke bringe ind i Jehova din Guds hus for noget som helst løfte, for de er begge en vederstyggelighed for Jehova din Gud.
19 Du må ikke lade din broder betale rente,+ rente af penge, rente af fødevarer,+ rente af noget som helst man kan kræve rente af. 20 Du kan lade en fremmed+ betale rente, men din broder må du ikke lade betale rente;+ for at Jehova din Gud kan velsigne dig i alt hvad du tager dig for i det land som du er på vej til for at tage det i besiddelse.+
21 Når du giver Jehova din Gud et løfte,+ må du ikke tøve med at holde det;+ ellers vil Jehova din Gud visselig kræve det af dig, og der vil være synd hos dig.+ 22 Men hvis du lader være med at give et løfte, vil der ikke være synd hos dig.+ 23 Hvad der udgår fra dine læber skal du holde,+ og du skal gøre sådan som du har lovet Jehova din Gud som en frivillig gave du har givet løfte om med din mund.+
24 Hvis du går ind i din næstes vingård, må du kun spise druer nok til at mætte din sjæl,* men du må ikke komme nogen i en beholder du har.+
25 Hvis du går ind i din næstes uhøstede korn, må du kun plukke de modne aks med hånden, men seglen må du ikke svinge over din næstes uhøstede korn.+