5. Mosebog
26 Og når du til sidst kommer ind i det land som Jehova din Gud giver dig som arvelod og du har taget det i besiddelse og bosat dig i det,+ 2 så skal du tage noget af førstegrøden+ af al jordens frugt som du henter ind fra det land som Jehova din Gud giver dig, og lægge det i en kurv og gå til det sted som Jehova* din Gud udvælger for at lade sit navn bo dér.+ 3 Og du skal komme til den præst+ som virker i de dage og sige til ham: ’Jeg meddeler i dag Jehova din* Gud at jeg er kommet ind i det land som Jehova svor over for vore forfædre at ville give os.’+
4 Og præsten skal tage kurven af din hånd og sætte den foran Jehova din Guds alter. 5 Og du skal svare og sige foran Jehova din Gud: ’Min fader var en aramæer der var ved at gå til grunde,*+ og han drog ned til Ægypten+ og tog ophold dér med meget få folk;+ men dér blev han til en stor nation, mægtig og talrig.+ 6 Da ægypterne så gav sig til at handle ilde mod os og underkuede os og lagde hårdt trællearbejde på os,+ 7 råbte vi til Jehova,* vore forfædres Gud,+ og Jehova hørte vor røst+ og så til vor nød og vor elendighed og vor undertrykkelse.+ 8 Til sidst førte Jehova* os ud af Ægypten med stærk hånd+ og udrakt arm+ og med frygtindgydende vælde+ og med tegn og mirakler.+ 9 Og han førte os derpå til dette sted og gav os dette land, et land der flyder med mælk og honning.+ 10 Og nu har jeg her bragt førstegrøden af frugten af den jord som du, Jehova, har givet mig.’+
Så skal du sætte det foran Jehova din Gud og bøje dig foran Jehova din Gud.+ 11 Og du skal fryde dig+ over alt det gode som Jehova din Gud har givet dig og dit hus, du og levitten og den fastboende udlænding som er i din midte.+
12 Når du er færdig med at aflevere hele tienden+ af din afgrøde i det tredje år,+ tiendens år, så skal du give den* til levitten, den fastboende udlænding, den faderløse og enken, og de skal spise den inden for dine porte og blive mætte.+ 13 Og du skal sige foran Jehova din Gud: ’Jeg har fjernet det der er helligt fra huset, og jeg har også givet det til levitten og den fastboende udlænding, den faderløse og enken+ i overensstemmelse med hele dit bud som du har pålagt mig. Jeg har ikke overtrådt noget af dine bud og heller ikke glemt noget.+ 14 Jeg har ikke spist noget af det mens jeg havde sorg,* eller fjernet noget af det mens jeg var uren, eller givet noget af det til en død. Jeg har hørt efter Jehova* min Guds røst. Jeg har gjort nøjagtig som du har påbudt mig. 15 Se ned fra din hellige bolig,+ himmelen, og velsign dit folk Israel+ og den jord som du har givet os, sådan som du svor over for vore forfædre,+ landet der flyder med mælk og honning.’+
16 I dag giver Jehova din Gud dig påbud om at følge disse forordninger og lovbud;+ og du skal overholde og følge dem af hele dit hjerte+ og hele din sjæl.+ 17 Du har i dag ladet Jehova sige at han vil være din Gud når du vandrer på hans veje og overholder hans forordninger+ og hans bud+ og hans lovbud+ og hører efter hans røst.+ 18 Og Jehova har i dag ladet dig sige at du vil være hans folk, en særlig ejendom,+ sådan som han har lovet dig,+ og at du vil holde alle hans bud, 19 og [han har sagt] at han vil sætte dig højt over alle de andre nationer som han har frembragt,+ til pris og berømmelse og hæder, når du viser at du er et folk der er helligt for Jehova din Gud,+ sådan som han har lovet.“