5. Mosebog
20 Såfremt du drager ud til kamp mod dine fjender og ser heste og stridsvogne,+ et folk som er talrigere end du, skal du ikke frygte for dem, for Jehova din Gud, som førte dig op fra Ægyptens land,+ er med dig.+ 2 Og når I rykker frem til kamp, så skal præsten træde frem og tale til folket.+ 3 Og han skal sige til det: ’Hør, Israel, I rykker i dag frem til kamp mod jeres fjender. Lad ikke jeres hjerter være forsagte.+ Vær ikke bange og løb ikke i panik og bliv ikke opskræmte på grund af dem,+ 4 for Jehova* jeres Gud drager med jer for at kæmpe for jer mod jeres fjender for at frelse jer.’+
5 Forstanderne+ skal også tale til folket og sige: ’Er der nogen som har bygget sig et nyt hus og ikke indviet det? Han kan tage tilbage til sit hus, for at han ikke skal dø i kampen og en anden mand skal indvi det.+ 6 Og er der nogen som har plantet en vingård og ikke taget den i brug? Han kan tage tilbage til sit hus, for at han ikke skal dø i kampen og en anden mand skal tage den i brug.+ 7 Og er der nogen som har forlovet sig med en kvinde og ikke taget hende til ægte? Han kan tage tilbage til sit hus,+ for at han ikke skal dø i kampen og en anden mand skal tage hende til ægte.’ 8 Og forstanderne skal yderligere tale til folket og sige: ’Er der nogen som er bange og forsagt af hjertet?+ Han kan tage tilbage til sit hus, for at han ikke skal få sine brødres hjerte til at smelte ligesom sit eget.’+ 9 Og når forstanderne er færdige med at tale til folket, så skal de sætte hærførere* i spidsen for folket.*
10 Når du rykker frem til en by for at kæmpe imod den, skal du [først] tilbyde den fred.+ 11 Og hvis den svarer dig med fred og åbner [portene] for dig, så skal hele befolkningen som findes i den, være din til tvangsarbejde, og den skal tjene dig.+ 12 Men hvis den ikke vil slutte fred med dig+ og fører krig imod dig, og du belejrer den, 13 så vil Jehova* din Gud give den i din hånd, og du skal slå enhver af mandkøn i den ihjel med sværdets æg.+ 14 Kun kvinderne og småbørnene+ og husdyrene+ og alt hvad der er i byen, alt dens bytte, må du tage som plyndringsgods til dig selv;+ og du skal gøre dig til gode med byttet fra dine fjender, som Jehova din Gud har overgivet til dig.+
15 Sådan skal du gøre med alle de byer som ligger meget langt fra dig, som ikke er byer der tilhører disse nationer her. 16 Det er kun i de byer der tilhører de folkeslag som Jehova din Gud giver dig som arvelod, at du ikke må bevare noget som helst der trækker vejret,* i live,+ 17 for du skal ubetinget vie dem til udslettelse, hetitterne og amoritterne, kana’anæerne og perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne,+ sådan som Jehova din Gud har påbudt dig; 18 for at de ikke skal lære jer at handle efter alle de vederstyggeligheder som de har øvet over for deres guder, så I synder mod Jehova* jeres Gud.+
19 Når du belejrer en by i mange dage og kæmper imod den for at indtage den, må du ikke ødelægge dens træer ved at svinge en økse imod dem; for du skal spise af dem, og du må ikke fælde dem;+ for er markens træer mennesker som skal belejres af dig?* 20 Kun et træ som du ved ikke er et træ til føde, kan du ødelægge og fælde og således bygge belejringsværker+ imod den by som fører krig mod dig, indtil den falder.*