Sefanias
2 Saml jer, ja, lad der ske en samling,+ du nation som ikke blegner af skam.*+ 2 Før forordningen føder,+ [før] dagen er fløjet bort som avner, før Jehovas brændende vrede kommer over jer,+ før Jehovas vredes dag kommer over jer,+ 3 søg Jehova,+ alle I sagtmodige* på jorden,+ som har handlet efter hans lovbud.* Søg retfærdighed,+ søg sagtmodighed.*+ Måske*+ kan I blive skjult* på Jehovas vredes dag.+ 4 For Gaʹza vil blive forladt+ og Aʹskalon lagt øde.+ Asʹdod+ vil blive drevet bort ved middagstid;+ og Eʹkron vil blive rykket op med rode.+
5 „Ve dem der bor i området ved havet, keretitternes* nation!+ Jehovas ord er imod jer, Kaʹna’an, Filisterland, og jeg vil udrydde dig, så der ingen indbyggere er.+ 6 Og området ved havet vil blive græsgange,+ [med] udgravede brønde for hyrder og folde med stengærder til får. 7 Og det vil blive et område for den rest der er tilbage af Judas hus.+ På dem vil de græsse. I Aʹskalons huse vil de lægge sig om aftenen. For Jehova deres Gud* vil rette sin opmærksomhed mod dem+ og føre deres fangne tilbage.“+
8 „Jeg har hørt Moʹabs smædetale+ og Amʹmons sønners spottegloser,+ hvormed de har smædet mit folk og hoveret over deres landområde. 9 Derfor, så sandt jeg lever,“+ lyder Hærstyrkers Jehovas, Israels Guds, udsagn, „skal Moʹab blive som Soʹdoma+ og Amʹmons sønner+ som Gomorʹra, et sted der besiddes af nælder, en saltgrube og en ødemark til fjerne tider.+ Mit folks rest skal plyndre dem, og de der er tilbage af min nation skal tage dem i eje.+ 10 Dette vil de få for deres stolthed,+ fordi de smædede og hoverede over Hærstyrkers Jehovas* folk.+ 11 Frygtindgydende vil Jehova være imod dem;*+ for han vil udmagre alle jordens guder,*+ og folk vil bøje sig for ham,+ hver på sit sted, alle nationernes øer.*+
12 Også I ætiopiere,*+ I vil blive dræbt af mit sværd.*+
13 Og han vil række sin hånd ud mod nord, og han vil udrydde Assyrien.+ Og han vil gøre Niʹneve til en ødemark,+ tør som ørkenen. 14 Og midt i den vil flokkene lægge sig, alle nationens* vilde dyr.+ Både pelikan og hulepindsvin+ vil overnatte mellem dens søjlehoveder.+ En stemme vil synge i vinduet. Der vil være murbrokker på tærskelen, for man har revet cedertræsbeklædningen af.+ 15 Dette er byen der jublede af glæde, den der boede så trygt,+ den der sagde i sit hjerte: ’Jeg og ingen anden!’+ Hvor er den dog blevet noget man forfærdes over, et sted hvor vilde dyr lægger sig! Enhver der går forbi den, vil fløjte [undrende]; han vil vinke med hånden.“+