Zakarias
1 I den ottende måned i Dariʹus’ andet år+ kom Jehovas ord til Zakariʹas,+ søn af Berekʹja,* søn af profeten Idʹdo,+ og det lød: 2 „Jehova fyldtes med harme over jeres fædre.+
3 Og du skal sige til dem: ’Således har Hærstyrkers Jehova* sagt: „’Vend om til mig,’+ lyder Hærstyrkers Jehovas* udsagn, ’så vil jeg vende om til jer,’+ har Hærstyrkers Jehova* sagt.“’
4 ’Bliv ikke som jeres fædre,+ hvem de tidligere profeter råbte til+ og sagde: „Således har Hærstyrkers Jehova* sagt: ’Vend dog om fra jeres onde veje og fra jeres onde gerninger.’“’+
’Men de hørte ikke efter, og de gav ikke agt på mig,’+ lyder Jehovas udsagn.
5 ’Jeres fædre, hvor er de?+ Og profeterne,+ lever de evindelig? 6 Mine ord og mine forordninger, derimod, som jeg bød mine tjenere, profeterne, [at forkynde],+ indhentede de ikke jeres fædre?’+ Da vendte de om og sagde: ’Hærstyrkers Jehova har gjort sådan med os som han havde i tanke at gøre med os,+ efter vore veje og efter vore gerninger.’“+
7 På den fireogtyvende dag i den ellevte måned, det er sjeʹbat måned, i Dariʹus’ andet år,+ kom Jehovas ord til Zakariʹas,+ søn af Berekʹja,* søn af profeten Idʹdo,+ og det lød: 8 „Jeg så om natten, og se, en mand*+ red på en rød hest,+ og han holdt stille mellem myrterne+ i den dybe slugt,* og bag ham var der røde, højrøde og hvide heste.“+
9 Jeg sagde da: „Hvem er disse, herre?“*+
Hertil sagde engelen* som talte med mig:+ „Jeg vil vise dig hvem de er.“
10 Derpå tog manden som holdt stille mellem myrterne til orde og sagde: „Det er dem som Jehova har udsendt for at de skal vandre omkring på jorden.“*+ 11 De svarede derpå Jehovas engel som holdt stille mellem myrterne og sagde: „Vi har vandret omkring på jorden,+ og se, hele jorden er rolig og stille.“+
12 Derpå tog Jehovas engel til orde og sagde: „Hærstyrkers Jehova, hvor længe vil du undlade at have barmhjertighed med Jerusalem og Judas byer,+ som du bragte under fordømmelse disse halvfjerds år?“+
13 Jehova svarede nu engelen som talte med mig, med gode ord, trøstende ord,+ 14 hvorpå engelen som talte med mig sagde til mig: „Råb og sig: ’Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Jeg er fyldt med stor nidkærhed for Jerusalem og Zion.+ 15 Jeg er fyldt med stor harme over de sorgløse nationer,+ for jeg harmedes kun lidt,+ men de hjalp til at volde ulykke.“’+
16 Derfor, således har Jehova sagt: ’„Jeg vil vende tilbage til Jerusalem i barmhjertighed.+ Mit hus skal bygges i den,“+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn, „og en målesnor skal spændes ud over Jerusalem.“’+
17 Råb igen og sig: ’Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Mine byer vil igen flyde over med godt;+ og Jehova vil igen forbarme sig over Zion+ og vil igen udvælge Jerusalem.“’“+
18 Jeg løftede derpå mine øjne og så, og se, der var fire horn.+ 19 Jeg sagde derfor til engelen som talte med mig: „Hvad er det?“ hvorpå han sagde til mig: „Det er de horn som spredte Juda,+ Israel+ og Jerusalem.“+
20 Jehova viste mig så fire håndværkere. 21 Jeg sagde da: „Hvad kommer de for at gøre?“
Hertil sagde han: „Det er de horn+ som spredte Juda så meget at ingen løftede hovedet; og disse vil komme og få dem til at skælve og nedstyrte hornene på de nationer som løfter horn mod Judas* land for at sprede det.“+