Mika
1 Jehovas* ord som kom til Miʹka+ fra Moʹresjet* i Judas konger Joʹtams,+ Aʹkaz’+ [og] Ezekiʹas’+ dage,+ [og] som han fik i syner angående Samaʹria+ og Jerusalem:+
2 „Hør, alle I folkeslag; lyt opmærksomt, du jord og hvad der fylder dig,+ og lad den suveræne Herre Jehova være vidne imod jer,+ Jehova* fra sit hellige tempel.*+ 3 For se! Jehova* går ud fra sit sted,+ og han skal stige ned og træde på jordens høje.+ 4 Og bjergene skal smelte under ham+ og lavningerne kløves, som voks for ilden,+ som vand der styrter ned ad en bjergskrænt.
5 Det er på grund af Jakobs oprør alt dette sker, ja, på grund af Israels hus’ synder.+ Hvad er Jakobs oprør? Er det ikke Samaʹria?+ Og hvad er Judas offerhøje?*+ Er det ikke Jerusalem? 6 Og jeg vil gøre Samaʹria til en dynge ruiner på marken,+ til et sted hvor man planter en vingård; og jeg vil styrte dets sten ned i dalen, og dets grundvolde blotter jeg.+ 7 Og alle dets billedstøtter vil blive slået i stykker,+ og alt hvad der blev givet det som løn vil blive brændt i ild,+ og alle dets gudebilleder lægger jeg øde. For af skøgeløn har det samlet [dem], og til skøgeløn bliver de igen.“+
8 Derfor vil jeg klage og hyle;+ jeg vil gå barfodet og nøgen.+ Jeg vil holde klage som sjakalerne og sorg som hunstrudsene.* 9 For slaget* det fik er uhelbredeligt;+ det er jo trængt helt frem til Juda,+ [dets] plage helt frem til mit folks port, helt frem til Jerusalem.+
10 „Fortæl [det] ikke i Gat; I må slet ikke græde.+
Vælt dig i støvet+ i Afʹras hus. 11 Drag forbi, du kvinde som bor i Sjaʹfir, i skændig nøgenhed.+ Hun som bor i Zaʹanan er ikke gået ud. Bet-Eʹzels klage vil tage sit ståsted borte fra jer. 12 For hun som bor i Maʹrot har ventet på godt,+ men ondt kom ned fra Jehova til Jerusalems port.+ 13 Spænd forspandet for vognen, du kvinde som bor i Laʹkisj.+ Hun var begyndelsen til synd for Zions datter,+ for i dig* fandtes Israels oprør.+ 14 Derfor skal du give afskedsgaver til Moʹresjet-Gat.+ Akʹzibs+ huse var svigefulde over for Israels konger. 15 Fordriveren* bringer jeg endnu en gang til dig,+ du kvinde som bor i Mareʹsja.+ Helt til Adulʹlam+ vil Israels herlighed komme. 16 Rag dig skaldet og klip [håret] af på grund af dine sønner, som er din største glæde.+ Gør din skaldede isse bred som ørnens, for de er draget i landflygtighed fra dig.“+