Mika
5 „Nu river du flænger i dig,+ du krigerskarens datter; man har sat os under belejring.+ Med kæppen slår de Israels dommer på kinden.*+
2 Og du, Betlehem* Eʹfrata,+ for lille til at være blandt Judas tusinder,+ af dig*+ skal der udgå en for mig som skal være hersker i Israel,+ en hvis udspring* er fra de tidligste tider, fra en fjern fortids dage.+
3 Derfor overgiver han dem+ indtil den tid da hun som skal føde, føder.+ Og resten af hans brødre vil vende tilbage til Israels sønner.
4 Og han skal stå og vogte [sin hjord] ved Jehovas* styrke,+ i sin Gud Jehovas* ophøjede navn. Og de skal blive boende,+ for nu når hans storhed til jordens ender.*+ 5 Og han skal være fred.+ Når assyreren trænger ind i vort land og når han betræder vore tårnborge,*+ da rejser vi syv hyrder mod ham, ja otte stammehøvdinger blandt menneskene.* 6 Og de skal vogte Assyriens land med sværdet+ og Nimʹrods land+ ved dets indgange. Og han skal udfri [os] fra assyreren+ når han trænger ind i vort land og når han betræder vort område.
7 Og Jakobs rest*+ skal midt blandt mange folkeslag blive som duggen fra Jehova,+ som rigelige regnskyl på planterne;+ den håber ikke på nogen* eller venter på menneskenes* sønner.+ 8 Og Jakobs rest skal blandt nationerne, midt blandt mange folkeslag, blive som en løve blandt skovens dyr, som en ungløve blandt fåreflokke; den både nedtramper og sønderriver når den går igennem;+ og der er ingen som udfrier. 9 Din* hånd vil være højt løftet over dine modstandere,+ og alle dine fjender vil blive udryddet.“+
10 „Og på den dag,“ lyder Jehovas udsagn, „udrydder jeg dine heste af din midte og ødelægger dine stridsvogne.+ 11 Og jeg udrydder byerne i dit land og nedriver alle dine befæstede steder.+ 12 Og jeg udrydder trolddomskunster af din hånd, og der vil ikke mere være nogen hos dig der øver magi.+ 13 Og jeg udrydder dine billedstøtter og dine hellige støtter af din midte, og du vil ikke længere bøje dig for dine hænders værk.+ 14 Og jeg oprykker dine hellige pæle*+ af din midte og tilintetgør dine byer. 15 Og i vrede og forbitrelse vil jeg fuldbyrde hævn over de nationer som ikke har adlydt.“+