Salmerne

71 Hos dig, Jehova, har jeg søgt tilflugt.+

Måtte jeg aldrig blive til skamme.+

 2 Ville du blot i din retfærdighed udfri mig og bringe mig i sikkerhed.+

Bøj dit øre til mig og frels mig.+

 3 Vær mig en klippefæstning til at gå ind i når som helst.+

Du må give påbud om at frelse mig,+

for du er mit klippebjerg og min borg.+

 4 Min Gud, bring mig i sikkerhed for den ugudeliges hånd,+

for den uretfærdiges og undertrykkerens næve.+

 6 Dig har jeg støttet mig til fra [moders] liv;+

du var den der skar mig af fra min moders indre.+

Om dig [handler] min lovsang til stadighed.+

 7 Som et mirakel er jeg blevet for mange;+

men du er min stærke tilflugt.+

 8 Min mund er fyldt med din lovsang,+

dagen lang med din hæder.+

 9 Kast mig ikke bort i alderdommens tid;+

forlad mig ikke når min kraft svinder hen.+

10 For mine fjender har taget til orde mod mig,+

og de der vogter på min sjæl har sammen lagt råd op,+

11 idet de siger: „Gud har forladt ham.+

Forfølg og fang ham, for der er ingen befrier.“+

12 Gud, hold dig ikke langt borte fra mig.+

Min Gud, kom mig hurtigt til hjælp.+

13 Lad dem der modstår min sjæl, blive til skamme [og] møde deres endeligt.+

Lad dem der søger min ulykke, hylle sig i forsmædelse og ydmygelse.+

14 Men jeg vil vente uophørligt,+

og jeg vil øge al lovsangen til dig.

15 Min mund vil berette om din retfærdighed,+

dagen lang om din frelse,+

for jeg kender ikke [dine gerningers] antal.+

16 Jeg kommer med stor styrke,+ suveræne+ Herre Jehova;

jeg minder om din retfærdighed, din alene.+

17 Gud, du har oplært mig fra min ungdom,+

og endnu denne [dag] fortæller jeg om dine undergerninger.+

18 End ikke som gammel og gråhåret må du forlade mig, Gud,+

før jeg har fortalt [næste] generation om din arm,+

alle som kommer, om din styrke.+

19 Og din retfærdighed, Gud, [når] til det høje;+

eftersom du har gjort store ting,+

Gud, hvem er som du?+

20 Eftersom du har ladet mig* se mange kvaler og ulykker,+

måtte du bringe mig til live igen;+

ja, måtte du hente mig op igen fra jordens våde dyb.*+

21 Måtte du øge min storhed,+

og måtte du slå kreds om [mig og] trøste mig.+

22 Da priser jeg dig på harpe+

for din sandfærdighed, min Gud.+

Jeg vil spille på lyre for dig, Israels Hellige.+

23 Mine læber råber af glæde når jeg synger og spiller for dig,+

ja, min sjæl som du har løskøbt.+

24 Også min tunge vil dagen lang tale dæmpet om din retfærdighed,+

for de der søger min ulykke, er blevet til skamme, ja, de er blevet beskæmmet.+