Esajas
61 Den suveræne Herre Jehovas ånd er over mig,+ fordi Jehova har salvet mig+ til at bringe godt nyt til de sagtmodige.+ Han har sendt mig for at forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt,+ for at udråbe frihed* for de fangne,+ og at [øjnene] skal åbnes helt for de fængslede;+ 2 for at udråbe et velviljens år fra Jehova+ og en hævnens dag fra vor Gud;*+ for at trøste alle de sørgende;+ 3 for at tildele dem der sørger over Zion, give dem en hovedbeklædning i stedet for aske,+ glædens olie+ i stedet for sorg, lovsangs kappe i stedet for mismodig ånd;+ og de skal kaldes retfærdigheds vældige træer,+ Jehovas plantning+ til [hans] hæder.+ 4 Og de skal genopbygge de steder som længe har været afsvedne;+ de rejser tidligere tiders øde tomter,+ og de skal forny de afsvedne byer,+ de steder der lå øde generation efter generation.
5 „Og fremmede skal stå og vogte jeres hjorde,+ og udlændinge*+ vil være jeres agerdyrkere og jeres vinavlere.+ 6 Men I vil blive kaldt Jehovas præster;+ som vor Guds* tjenere*+ omtales I.+ Nationernes forråd spiser I,+ og i deres herlighed bryster I jer.+ 7 I stedet for jeres skam [vil I få] en dobbelt del,+ og i stedet for ydmygelse vil de råbe af glæde over deres andel.+ Derfor vil de i deres land tage en dobbelt del i besiddelse.+ Varig fryd vil blive dem til del.+ 8 For jeg, Jehova, elsker ret,+ hader røveri sammen med uretfærdighed.*+ Og jeg skal give dem deres løn i sandhed,+ og en varig pagt slutter jeg med dem.+ 9 Og deres afkom* skal blive kendt blandt nationerne,+ og deres efterkommere midt iblandt folkeslagene. Alle som ser dem vil genkende dem+ [og se] at de er det afkom som Jehova har velsignet.“+
10 Jeg vil visselig glæde mig over Jehova.+ Min sjæl vil juble over min Gud.+ For han har klædt mig i frelsens klæder;+ i retfærdighedens ærmeløse overklædning har han hyllet mig,+ som en brudgom der på præstelig vis tager hovedbeklædning på,+ og som bruden der pynter sig med sine smykker.+ 11 For som jorden lader sine spirer bryde frem, og som haven lader det der er sået i den, spire,+ sådan vil den suveræne Herre Jehova* få retfærdighed+ og lovsang til at spire foran alle nationerne.+