Jeremias

49 Til Amʹmons sønner.+ Således har Jehova sagt: „Har Israel ingen sønner, eller har han ingen arving? Hvorfor har Malʹkam*+ taget Gad* i besiddelse,+ og [hvorfor] har hans folk taget bolig i [Israels]* byer?“+

2 „’Derfor, se! der kommer dage,’ lyder Jehovas udsagn, ’da jeg vil lade krigsalarmen+ lyde mod Rabʹba+ som tilhører Amʹmons sønner; og den skal blive en høj i en ødemark,+ og dens småbyer*+ vil man sætte ild til.’+

’Og Israel vil tage dem i besiddelse som har taget det i besiddelse,’+ har Jehova sagt.

3 ’Hyl,+ Hesjʹbon,+ for Aj er blevet hærget! Skrig, I Rabʹbas småbyer. Bind sækkelærred om jer.+ Klag, og strejf om blandt foldene, for selv Malʹkam skal gå i landflygtighed,+ sammen med sine præster og sine fyrster.+ 4 Hvorfor praler du af lavningerne, din bugnende lavning,+ du troløse datter, du som stoler på dine forråd+ [og siger:] „Hvem kan komme til mig?“’“+

5 „’Se, jeg bringer rædsel over dig,’*+ lyder den suveræne+ Herres, Hærstyrkers Jehovas, udsagn, ’fra alle som er rundt om dig. Og I skal blive fordrevet, hver i sin retning,+ og ingen skal samle de flygtende sammen.’“

6 „’Men senere vil jeg lade de fangne af Amʹmons sønner vende tilbage,’+ lyder Jehovas udsagn.“

7 Til Eʹdom. Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Er der ikke længere visdom+ i Teʹman?+ Er evnen til at give råd forsvundet fra dem der har forstand?* Er deres visdom rådnet?+ 8 Flygt!+ Vend om! Søg dybt ned for at bo dér,+ I Deʹdans+ indbyggere! For Esaus undergang vil jeg bringe over ham, tiden da jeg hjemsøger ham.+ 9 Hvis drueplukkere kom til dig, ville de så ikke lade en efterhøst tilbage? Hvis tyve [kom] om natten, ville de kun ødelægge så meget som de behøvede.+ 10 Men jeg, jeg gør Esau nøgen.+ Jeg vil afsløre hans skjulesteder,+ og ingen vil kunne gemme sig.+ Hans afkom og hans brødre og hans naboer skal hærges,+ og han vil ikke mere være til.+ 11 Efterlad dine faderløse.+ Jeg vil bevare [dem] i live; og dine enker kan stole på mig.“+

12 For således har Jehova sagt: „Se! De som ikke er vant til at drikke bægeret, de kommer visselig til at drikke.+ Og skulle du så gå fuldstændig fri for straf? Du vil ikke gå fri for straf, for du kommer visselig til at drikke.“+

13 „For ved mig selv har jeg svoret,“+ lyder Jehovas udsagn, „at Bozʹra+ vil blive til en [by] man forfærdes over,+ til forsmædelse, til ødelæggelse og til forbandelse; og alle dens byer vil blive til øde steder for altid.“+

14 En meddelelse har jeg hørt fra Jehova, og en udsending er sendt ud blandt nationerne: „Saml jer, og gå imod det, og rejs jer til kamp.“+

15 „For se! Jeg har gjort dig lille blandt nationerne, ringeagtet blandt menneskene.*+ 16 Den gysen du forårsagede har bedraget dig, dit hjertes overmod,+ du som bor i klippebjergets gemmesteder, som klynger dig til højen højt oppe. Selv om du som ørnen bygger din rede højt,+ vil jeg styrte dig ned derfra,“+ lyder Jehovas udsagn. 17 „Og Eʹdom skal blive til noget man forfærdes over.+ Enhver som går forbi det vil i forfærdelse stirre [på det] og fløjte [i undren] over alle dets plager.+ 18 Ligesom da Soʹdoma og Gomorʹra og dets nabo[byer] blev omstyrtet,“+ har Jehova sagt, „skal ingen bo der, og ingen menneskesøn* skal tage ophold i det.+

19 Se! Der er en der som en løve+ kommer op fra det stolte [krat] langs Jordan, mod det blivende bosted,+ men på et øjeblik vil jeg få ham til at flygte fra det.+ Og den der er udvalgt, sætter jeg over det. For hvem er som jeg,+ og hvem kan udfordre mig,+ og hvem er mon den hyrde der kan bestå for mit ansigt?+ 20 Derfor, hør Jehovas beslutning som han har truffet mod Eʹdom,+ og hans anslag som han har udtænkt mod Teʹmans indbyggere;+ visselig, hjordens små vil blive slæbt af sted. Visselig, på grund af dem vil han lægge deres bosted øde.+ 21 Ved lyden af deres fald ryster jorden.+ Der lyder et skrig!+ Lyden af det høres endog ved Det Røde Hav.+ 22 Se! Som ørnen vil han stige op og slå ned,+ og han vil brede sine vinger ud over Bozʹra;+ og Eʹdoms vældige krigeres hjerte skal på den dag blive som hjertet hos en kvinde der har fødselsveer.“+

23 Til Damaskus:+ „Haʹmat+ og Arʹpad+ er blevet til skamme, for de har hørt et dårligt rygte. De er opløst.+ I havet er der ængstelse; det kan ikke holde sig i ro.+ 24 Damaskus har tabt modet. Det har vendt sig for at flygte, og panik har grebet det.+ Kval og fødselsveer har fået tag i det, som i en kvinde der føder.+ 25 Hvordan kan det være at lovsangens by ikke er blevet forladt, glædens stad?+

26 Derfor vil dets unge mænd falde på dets torve, og alle stridsmændene vil blive bragt til tavshed på den dag,“+ lyder Hærstyrkers Jehovas udsagn. 27 „Og jeg vil sætte ild til Damaskus’ mur, og den skal fortære Ben-Haʹdads tårnborge.“+

28 Til Keʹdar+ og Haʹzors+ riger, som Nebukadreʹzar, Babylons konge, slog.+ Således har Jehova sagt: „Rejs jer, gå op til Keʹdar og hærg Østens sønner.+ 29 Deres telte+ og deres hjorde+ skal tages, deres teltduge+ og alle deres ting. Og deres kameler+ vil blive ført bort fra dem. Og de skal råbe til dem: ’Der er gru til alle sider!’“+

30 „Tag flugten, flygt langt væk; søg dybt ned for at bo dér, I Haʹzors+ indbyggere,“ lyder Jehovas udsagn. „For Nebukadreʹzar, Babylons konge,+ har truffet en beslutning imod jer og udtænkt et anslag imod jer.“*

31 „Rejs jer, drag op mod en sorgløs nation+ som bor trygt!“+ lyder Jehovas udsagn.

„Den har ingen døre og ingen slå. Ene bor de.+ 32 Og deres kameler+ skal blive til rov, og mængden af deres kvæg til bytte. Og jeg vil sprede dem for alle vinde,+ de som har deres hår klippet ved tindingerne;+ og fra alle egne omkring den vil jeg lade deres undergang komme,“ lyder Jehovas udsagn. 33 „Og Haʹzor+ skal blive sjakalers bolig,+ en ødemark for stedse. Ingen* kommer til at bo der, og ingen menneskesøn* skal tage ophold deri.“+

34 Hvad der kom som Jehovas ord til profeten Jeremias om Eʹlam+ i begyndelsen af Zedekiʹas’, Judas konges, regeringstid,+ idet der blev sagt: 35 „Således har Hærstyrkers Jehova sagt: ’Se, jeg knækker Eʹlams bue,+ deres vigtigste styrke. 36 Og jeg vil bringe de fire vinde ind over Eʹlam fra himmelens fire hjørner.+ Og jeg vil sprede dem for alle disse vinde,+ og der vil ikke være nogen nation hvortil Eʹlams* fordrevne+ ikke kommer.’“

37 „Og jeg vil knuse elamitterne foran deres fjender, og foran dem der efterstræber deres sjæl; og jeg vil lade en ulykke komme over dem, min brændende vrede,“+ lyder Jehovas udsagn. „Og jeg vil sende sværdet efter dem indtil jeg har udslettet dem.“+

38 „Og jeg vil sætte min trone i Eʹlam,+ og jeg vil udrydde konge og fyrster derfra,“ lyder Jehovas udsagn.

39 „Men i de sidste dage+ lader jeg Eʹlams+ fangne vende tilbage,“ lyder Jehovas udsagn.