1. Krønikebog
17 Så snart David nu var bosat i sit hus,+ sagde David til profeten Natan:+ „Her bor jeg i et hus af cedertræ,+ men Jehovas pagts ark+ står under teltduge.“+ 2 Natan sagde da til David: „Gør alt hvad du har på hjerte,+ for den [sande] Gud er med dig.“+
3 Men samme nat kom Guds ord+ til Natan: 4 „Gå hen og sig til min tjener David: ’Således har Jehova sagt: „Det er ikke dig der skal bygge mig et hus at bo i.+ 5 Jeg har jo ikke boet i et hus fra den dag jeg førte Israel op [fra Ægypten] frem til denne dag;+ men jeg var fortsat [på vandring], fra telt til telt og fra teltbolig [til teltbolig].+ 6 Har jeg, i al den tid hvor jeg vandrede+ omkring i hele Israel, med et ord sagt til en eneste af Israels dommere som jeg påbød at være hyrde for mit folk: ’Hvorfor har I ikke bygget mig et hus af cedertræ?’“’+
7 Og nu skal du sige således til min tjener David: ’Således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Det var mig som tog dig fra græsgangen, fra din plads bag hjorden,+ til at være fører+ for mit folk Israel. 8 Og jeg vil være med dig hvor du end går,+ og jeg vil udrydde alle dine fjender+ foran dig; og jeg vil skænke dig et navn,+ som navnet på de største der er på jorden.+ 9 Og jeg vil tildele mit folk Israel et sted og plante dem,+ og de skal bo hvor de er, og de skal ikke mere bæve, og uretfærdige+ skal ikke slide dem op igen, sådan som førhen,+ 10 ja, siden de dage da jeg satte dommere+ over mit folk Israel. Og jeg vil ydmyge alle dine fjender.+ Og jeg fortæller dig: ’Jehova vil endog bygge dig et hus.’*+
11 Når engang dine dage er til ende og du går bort til dine fædre,+ så vil jeg oprejse dit afkom efter dig — det vil være en af dine sønner+ — og jeg vil grundfæste hans kongedømme.+ 12 Han skal bygge mig et hus,+ og jeg vil grundfæste hans trone for stedse.+ 13 Jeg vil være ham en fader,+ og han vil være mig en søn;+ og min loyale hengivenhed vil jeg ikke lade vige fra ham,+ som jeg lod den vige fra ham der var før dig.+ 14 Og jeg vil lade ham blive stående i mit hus+ og i mit kongedømme+ for stedse, og hans trone+ vil være grundfæstet for stedse.“’“
15 Alle disse ord og hele dette syn overbragte Natan David.+
16 Kong David gik da ind og satte sig for Jehovas ansigt+ og sagde: „Hvem er jeg,+ Jehova Gud, og hvad er mit hus,+ siden du har bragt mig så vidt?+ 17 Som om dette er for lidt i dine øjne,+ Gud,+ så taler du om din tjeners hus i en fjern fremtid,+ og du har set på mig som på et menneske der har udsigt til at nå højt,+ Jehova Gud. 18 Hvad mere kan David tilføje over for dig om den ære der vises din tjener?+ Du kender jo selv din tjener.+ 19 Jehova, for din tjeners skyld og efter dit hjerte+ har du gjort alt dette store, idet du har gjort al denne storhed kendt.+ 20 Jehova, der er ingen som du,+ og der er ingen Gud* uden dig+ blandt alle dem vi har hørt om med vore ører. 21 Og hvilken anden nation på jorden er som dit folk Israel,+ det den [sande] Gud drog [ud] for at løskøbe til sig selv som et folk,+ for at du kunne gøre dig et navn, [kendt] for store og frygtindgydende gerninger,+ ved at uddrive nationer+ foran dit folk, det som du løskøbte fra Ægypten? 22 Derpå gjorde du dit folk Israel til dit folk+ for stedse, og du, Jehova, blev deres Gud.+ 23 Og nu, Jehova, lad det ord som du har udtalt vedrørende din tjener og hans hus stå fast for stedse og gør sådan som du har sagt. 24 Og lad dit navn+ stå fast og være stort+ for stedse, idet man siger: ’Hærstyrkers Jehova,+ Israels Gud,+ er Gud for Israel,’+ og lad din tjener Davids hus være grundfæstet for dit ansigt.+ 25 For du, min Gud, har røbet for din tjener* at du vil bygge ham et hus.+ Derfor har din tjener fundet anledning til at bede for dit ansigt. 26 Og nu, Jehova, du er den [sande] Gud,+ og du lover din tjener denne lykke.+ 27 Og måtte du nu være besluttet på at velsigne din tjeners hus, så det bliver for stedse for dit ansigt;+ for du, Jehova, har velsignet, og det er velsignet for stedse.“+