1. Krønikebog
22 Så sagde David: „Dette er den [sande] Gud Jehovas* hus,+ og dette er et brændofferalter+ for Israel.“
2 Derpå gav David ordre til at samle de fastboende udlændinge*+ der var i Israels land, og han satte dem som stenhuggere+ til at udhugge kvadersten+ til bygningen af den [sande] Guds hus. 3 Og David gjorde en mængde jern klar til søm til portfløjene og til kramper, samt så meget kobber at det ikke blev vejet,+ 4 og cedertræ+ uden tal; for zidonierne+ og tyrierne+ kom med en mængde cedertræ til David. 5 Og David sagde: „Min søn Salomon er ung og ufærdig,+ og huset der skal bygges til Jehova skal være overmåde storslået,+ til berømmelse og hæder*+ i alle landene. Lad mig hellere gøre nogle forberedelser for ham.“ Altså gjorde David store forberedelser før sin død.+
6 Endvidere tilkaldte han sin søn Salomon og påbød ham at bygge et hus til Israels Gud Jehova. 7 Da sagde David til sin søn Salomon: „Det lå mig selv på hjerte+ at bygge et hus for min Gud Jehovas navn.+ 8 Men Jehovas ord gik mig imod, for det lød: ’En mængde blod har du udgydt,+ og store krige har du ført.+ Du skal ikke bygge et hus for mit navn,+ for du har udgydt meget blod* på jorden for mit ansigt. 9 Se, der fødes dig en søn.+ Han bliver en hvilens mand, og jeg vil give ham hvile for alle sine fjender rundt om;+ for hans navn skal være Salomon,*+ og jeg vil give Israel fred+ og ro i hans dage. 10 Han skal bygge et hus for mit navn,+ og han skal blive en søn+ for mig og jeg en fader+ for ham. Og jeg vil grundfæste hans kongedømmes+ trone over Israel for stedse.’
11 Nu, min søn, måtte Jehova være med dig, så det lykkes for dig at bygge din Gud Jehovas hus, sådan som han har udtalt at du skulle.+ 12 Måtte Jehova dog blot give dig indsigt og forstand,+ og måtte han give dig påbud angående Israel så Jehova din Guds lov bliver overholdt.+ 13 Da vil det lykkes for dig,+ hvis du sørger for at følge de forordninger+ og lovbud+ som Jehova påbød+ Moses vedrørende Israel. Vær modig og stærk.+ Vær ikke frygtsom+ eller skrækslagen.+ 14 Og se, på trods af mine vanskeligheder+ har jeg til Jehovas hus gjort et hundrede tusind talenter guld*+ og en million* talenter sølv* parat, og på kobber+ og jern+ er der ingen vægt, så meget er der nemlig; og jeg har gjort tømmer og sten parat, men du skal føje mere til. 15 Og hos dig har du en mængde folk som kan udføre arbejde, stenhuggere og håndværkere der kan arbejde i sten+ og tømmer, samt alle slags kyndige folk til enhver slags arbejde.+ 16 På guldet, sølvet og kobberet og jernet er der ikke tal.+ Tag fat på arbejdet,+ og måtte Jehova være med dig.“+
17 Derpå gav David alle Israels fyrster påbud om at hjælpe hans søn Salomon: 18 „Er jeres Gud Jehova ikke med jer,+ og har han ikke givet jer hvile hele vejen rundt?+ For han har givet landets indbyggere i min hånd, og landet er blevet undertvunget foran Jehova+ og foran hans folk. 19 Overgiv nu jeres hjerte og jeres sjæl+ til at søge Jehova jeres Gud+ og tag fat på at bygge den [sande] Gud Jehovas helligdom,+ så I kan bringe Jehovas pagts ark+ og den [sande] Guds hellige redskaber ind i det hus der bygges for Jehovas navn.“+