2. Krønikebog
13 Det var i kong Jeroʹboams attende år at Abiʹja blev konge over Juda.+ 2 Han regerede i tre år i Jerusalem, og hans moders navn var Mikaʹja;*+ [hun var] en datter af Uʹriel fra Giʹbea.+ Og der var krig mellem Abiʹja og Jeroʹboam.+
3 Nu åbnede Abiʹja krigen med en styrke på fire hundrede tusind kampvante krigere,+ udvalgte mænd. Og Jeroʹboam, på sin side, stillede op til kamp imod ham med otte hundrede tusind udvalgte mænd, dygtige krigere.+ 4 Da stod Abiʹja frem på Zemaraʹjims Bjerg, der ligger i Eʹfraims bjergland,+ og sagde: „Hør mig, Jeroʹboam og hele Israel. 5 Skulle I ikke vide at Jehova, Israels Gud, ved en saltpagt+ gav David, ja ham og hans sønner,+ et kongedømme+ der vil vare evindelig+ over Israel? 6 Men Jeroʹboam,+ Neʹbats søn, Davids søn Salomons tjener,+ rejste sig og gjorde oprør+ mod sin herre.*+ 7 Derpå samlede der sig nogle mænd som var lediggængere,+ om ham, uslinge,+ og de viste sig stærkere end Salomons søn Rehaʹbeam, mens Rehaʹbeam+ var ung og forsagt af hjertet,+ og han kunne ikke hævde sig over for dem.
8 Og nu mener I at I kan hævde jer over for Jehovas kongedømme i Davids sønners hånd,+ eftersom I er en vældig folkemængde+ og I har de guldkalve med jer som Jeroʹboam har lavet til jer som guder.*+ 9 Har I ikke fordrevet Jehovas præster,+ Arons sønner, og levitterne, og skaffer jer præster som landenes folk?+ Enhver der kommer og fylder sin hånd med myndighed* ved hjælp af en ung tyr* og syv væddere, han bliver præst for nogle der ikke er guder.*+ 10 Men hvad os angår, da er Jehova vor Gud,+ og vi har ikke forladt ham; og [vi har] præster, Arons sønner, der forretter tjeneste for Jehova, og levitterne er med ved arbejdet.+ 11 Og morgen efter morgen og aften efter aften+ bringer de som røgoffer til Jehova brændofre samt vellugtende røgelse;+ og det stablede brød ligger på bordet af rent [guld],+ og der er guldlampestanderen+ og dens lamper, som skal tændes aften efter aften;+ for vi tager vare på pligterne+ mod Jehova vor Gud, men I har forladt ham.+ 12 Og se! med os, i spidsen [for os], er den [sande] Gud+ med sine præster+ og alarmtrompeterne,+ hvormed der blæses krigsalarm imod jer. Israels sønner, kæmp ikke mod Jehova, jeres forfædres Gud,+ for det vil ikke lykkes for jer!“+
13 Jeroʹboam sendte imidlertid et baghold rundt for at det skulle komme om bag dem, så de selv var foran Juda og bagholdet bag dem.+ 14 Da Juda vendte sig, se, da var kampen både foran og bag dem.+ Så råbte de til Jehova,+ mens præsterne blæste i trompeterne. 15 Derpå udstødte Judas mænd krigsråbet,+ og da Judas mænd udstødte krigsråbet, lod den [sande] Gud Jeroʹboam og hele Israel lide nederlag+ foran Abiʹja+ og Juda. 16 Da flygtede Israels sønner for Juda, og Gud gav dem i deres hånd,+ 17 hvorpå Abiʹja og hans folk tilføjede dem et stort tab, så der faldt fem hundrede tusind udvalgte mænd som slagne af Israel. 18 Således blev Israels sønner ydmyget dengang, men Judas sønner var stærkere fordi de støttede sig til Jehova,+ deres forfædres Gud. 19 Endvidere satte Abiʹja efter Jeroʹboam og erobrede flere byer fra ham: Beʹtel+ og dens småbyer, Jesjaʹna og dens småbyer, og Eʹfrajin* og dens småbyer.+ 20 Og Jeroʹboam havde ikke yderligere kraft+ i behold i Abiʹjas* dage; men Jehova slog ham+ så han døde.
21 Således styrkedes Abiʹja.+ Med tiden tog han sig fjorten hustruer+ og blev fader til toogtyve sønner+ og seksten døtre. 22 Og resten af Abiʹjas historie, både hvad han gjorde og hvad han udtalte, derom står der skrevet i profeten Idʹdos+ udlægning.*