Prædikeren
11 Send dit brød*+ ud på vandet,+ for efter mange dages forløb vil du finde det igen.+ 2 Giv syv, ja, endog otte, en del [hver],+ for du ved ikke hvad ondt der vil ske på jorden.+
3 Hvis skyerne er fulde, vil de tømme en skylregn ud på jorden;+ og hvis et træ falder mod syd, eller hvis [det falder] mod nord — det sted hvor træet+ falder, dér er det.
4 Den der holder øje med vinden,* kommer ikke til at så; og den der ser på skyerne, kommer ikke til at høste.+
5 Ligesom du ikke ved hvilken vej ånden følger i* knoglerne i den svangres [moder]liv,+ sådan kender du ikke den [sande] Guds værk, han som gør alt.+
6 Så din sæd om morgenen og lad ikke din hånd hvile før aften;+ for du ved ikke hvor det lønner sig,+ her eller der, eller om begge dele er lige gode.
7 Og lyset er sødt, og det er godt for øjnene at se solen;+ 8 for hvis et menneske lever mange år — lad det fryde sig over dem alle.+ Og lad det huske mørkets dage,+ om de end bliver mange; hver [dag] der kommer er tomhed.+
9 Fryd dig,+ unge mand, i din ungdom, og lad dit hjerte gøre dig veltilpas i din unge manddoms dage, og gå på dit hjertes veje og efter dét dine øjne ser.+ Men vid at for alt dette vil den [sande] Gud bringe dig for retten.+ 10 Så fjern græmmelse fra dit hjerte, og hold ulykke langt fra dit kød;+ for ungdom og livsmorgen er tomhed.+