1. Samuel
4 Samuels ord kom da ud til* hele Israel.*
Siden drog Israel ud for at møde filistrene* i kamp, og de slog lejr ved* Eʹben-Eʹzer;*+ filistrene, derimod, havde slået lejr i Aʹfek.+ 2 Filistrene stillede nu op+ for at møde Israel, men kampen gik dårligt,* så Israel led nederlag over for filistrene+ som på åben mark slog omkring fire tusind mand ihjel* i [Israels] slagrækker. 3 Da folkene kom til lejren, sagde Israels ældste*: „Hvorfor lod Jehova os i dag lide nederlag over for filistrene?+ Lad os hente Jehovas pagts ark+ til os fra Siʹlo, så den kan komme med i vor midte og frelse os af vore fjenders hånd.“ 4 Folkene sendte da bud til Siʹlo, og man bar Hærstyrkers Jehovas pagts ark — han som troner på* keruber+ — bort derfra. Og Eʹlis to sønner, Hofʹni og Piʹnehas, var der sammen med den [sande] Guds* pagts ark.+
5 Så snart Jehovas pagts ark nu kom ind i lejren, brød alle israelitterne ud i et højt råb,+ så jorden sitrede. 6 Da filistrene hørte lyden af råbet, sagde de: „Hvad betyder lyden af dette høje råb+ i hebræernes lejr?“ Siden fik de at vide at Jehovas ark var kommet til lejren. 7 Da blev filistrene bange, for de sagde: „Gud* er kommet til lejren,“+ og de sagde: „Ve os, for sådan noget er aldrig sket før. 8 Ve os, hvem kan udfri os af denne majestætiske Guds hånd? Dette er den Gud som slog* Ægypten med alle slags plager i ørkenen.+ 9 Vis jer modige og vær mænd, filistre, ellers kommer I til at tjene hebræerne ligesom de har tjent jer;+ ja, vær mænd og kæmp!“ 10 Da kæmpede filistrene, og Israel led nederlag+ og flygtede hver til sit telt,*+ og tabet blev meget stort+ idet der faldt tredive tusind mand fodfolk af Israel.+ 11 Og Guds* ark blev taget,+ og Eʹlis to sønner, Hofʹni og Piʹnehas, døde.+
12 Men en mand fra Benjamin løb bort fra slagrækkerne og kom til Siʹlo samme dag med tøjet sønderrevet+ og med jord på hovedet.+ 13 Da han ankom, se, da sad Eʹli på en stol ved vejsiden og holdt vagt, for hans hjerte skælvede på grund af den [sande] Guds ark.+ Da manden kom ind i byen og fortalte [hvad der var sket], råbte hele byen højt, 14 og da Eʹli hørte lyden af råbet, sagde han: „Hvad betyder lyden af denne larm?“+ Og manden skyndte sig hen for at fortælle Eʹli [hvad der var sket]. 15 (Eʹli var imidlertid otteoghalvfems år gammel, og hans øjne var stive og han kunne ikke se.)+ 16 Og manden sagde til Eʹli: „Jeg er den der er kommet fra slagrækkerne,* idet jeg i dag er flygtet fra slagrækkerne.“ Han sagde da: „Hvad er det der er sket, min søn?“ 17 Hertil svarede budbringeren og sagde: „Israel er flygtet for filistrene, og det er desuden blevet et stort nederlag for folkene,+ og også dine to sønner, Hofʹni og Piʹnehas,+ er døde, og den [sande] Guds ark er taget.“+
18 Og i samme øjeblik som han nævnte* den [sande] Guds ark, faldt han baglæns ned af stolen ved siden af porten og brækkede halsen og døde, for manden var gammel og tung. Han havde været dommer over Israel i fyrre år. 19 Og hans svigerdatter, Piʹnehas’ hustru, var gravid og skulle snart føde. Da hun hørte meldingen om at den [sande] Guds ark var taget og at hendes svigerfader og hendes mand var døde, bøjede hun sig sammen og fødte, fordi hendes veer kom uventet* over hende.+ 20 Og lige før det tidspunkt hun døde, sagde kvinderne som stod hos hende: „Du skal ikke være bange, for du har født en søn.“+ Men hun svarede ikke og fæstede ikke sit hjerte ved det. 21 Men hun kaldte drengen Iʹkabod,*+ idet hun sagde: „Herligheden er gået i landflygtighed fra Israel.“+ [Dette sagde hun] fordi den [sande] Guds ark var blevet taget, og på grund af hendes svigerfader og hendes mand.+ 22 Så hun sagde: „Herligheden er gået i landflygtighed fra Israel,+ for den [sande] Guds* ark er blevet taget.“+