1. Samuel
10 Samuel tog da olieflasken+ og hældte [olien] ud over hans hoved og kyssede+ ham og sagde: „Er det ikke fordi Jehova* har salvet dig til fører+ for hans arvelod?+ 2 Når du i dag går bort fra mig, skal du træffe på to mænd ved Rakels grav+ i Benjamins område, ved Zelʹza, og de skal sige til dig: ’Hunæslerne som du tog af sted for at søge efter er blevet fundet, og se, din fader har ladt det med hunæslerne+ bag sig, men er blevet ængstelig for jer, idet han siger: „Hvad kan jeg gøre for min søn?“’+ 3 Og derfra går du videre og kommer til det store træ ved Taʹbor, og dér skal tre mænd som er på vej op til den [sande] Gud i Beʹtel,+ træffe på dig; én bærer tre kid,+ og én bærer tre runde brød,+ og én bærer en krukke vin;+ 4 og de skal spørge hvordan du har det+ og give dig to brød, og du skal tage imod dem af deres hånd. 5 Efter dette vil du komme til den [sande] Guds+ høj, hvor der er en garnison+ af filistre. Og så snart du kommer til byen dér, vil du møde en gruppe profeter+ som er på vej ned fra offerhøjen,+ og foran dem er der harpe+ og tamburin+ og fløjte+ og lyre,+ alt imens de er i profetisk henrykkelse. 6 Og Jehovas ånd+ skal virke på dig, og du skal komme i profetisk henrykkelse+ og forandre dig så du bliver en anden mand. 7 Og når disse tegn+ indtræffer for dig, så gør hvad din hånd finder muligt,+ for den [sande] Gud er med dig.+ 8 Og du skal gå ned til Gilʹgal+ foran mig, og se, jeg kommer ned til dig for at ofre brændofre og bringe fællesskabsofre.+ Du må vente på mig i syv+ dage indtil jeg kommer til dig og lader dig vide hvad du skal gøre.“
9 Og så snart han havde vendt ryggen til for at gå bort fra Samuel, forandrede Gud hans hjerte til et andet,+ hvorpå alle disse tegn+ indtraf samme dag. 10 De gik da derfra til højen, og se, en gruppe profeter kom dem i møde, og Guds ånd virkede på ham+ så han kom i profetisk henrykkelse+ iblandt dem. 11 Og da alle de der hidtil havde kendt ham, så ham — og se, han profeterede sammen med profeterne — sagde disse folk til hinanden: „Hvad er det der er sket med Kisj’ søn? Er Saul også blandt profeterne?“+ 12 Da svarede en mand derfra og sagde: „Men hvem er deres fader?“ Af den grund er det blevet et mundheld+ [at sige]: „Er Saul også blandt profeterne?“
13 Omsider var han ikke i profetisk henrykkelse mere og kom så til offerhøjen. 14 Senere sagde Sauls farbroder til ham og medhjælperen: „Hvor gik I hen?“ Han sagde da: „[Ud] for at søge efter hunæslerne,+ men da vi så at de ikke var der, gik vi til Samuel.“ 15 Da sagde Sauls farbroder: „Fortæl mig hvad Samuel sagde til jer,“ 16 hvorpå Saul sagde til sin farbroder: „Han fortalte os simpelt hen at hunæslerne var blevet fundet.“ Men det om kongedømmet, som Samuel havde talt om, fortalte han ham ikke.+
17 Samuel sammenkaldte nu folket til Jehova i Mizʹpa+ 18 og sagde til Israels sønner: „Således har Jehova, Israels Gud, sagt:+ ’Det var mig som førte Israel op fra Ægypten, idet jeg udfriede jer af Ægyptens hånd+ og af alle de rigers hånd som undertrykte jer.+ 19 Men I har i dag forkastet jeres Gud,+ ham som frelste jer fra alle jeres ulykker og trængsler, og I har sagt: „Det er lige meget;* du skal indsætte en konge over os.“ Så tag nu opstilling foran Jehova efter jeres stammer+ og efter jeres tusinder!’“*
20 Samuel lod da alle Israels stammer træde frem,+ hvorpå Benjamins stamme blev udpeget.*+ 21 Han lod da Benjamins stamme træde frem slægt for slægt, hvorpå matritternes slægt blev udpeget.*+ Omsider blev Saul, Kisj’ søn, udpeget,+ men da de søgte efter ham, fandt man ham ikke. 22 De spurgte+ da Jehova endnu en gang: „Er manden overhovedet kommet hertil?“ hvortil Jehova sagde: „Se, han skjuler sig+ ved oppakningen.“ 23 Så løb de hen og hentede ham dér, og da han stillede sig blandt folket, nåede hele folket ham kun til skulderen.+ 24 Samuel sagde nu til hele folket: „Har I set ham som Jehova har udvalgt,+ at der er ingen som han i hele folket,“ hvorpå hele folket råbte og sagde: „Kongen leve!“+
25 Derpå talte Samuel til folket om kongedømmets rettigheder+ og skrev det ned i en bog og lagde den hen for Jehovas ansigt. Så sendte Samuel hele folket bort, hver til sit hus. 26 Også Saul tog af sted til sit hus, til Giʹbea,+ og de brave mænd hvis hjerte Gud havde rørt, gik med ham.+ 27 Men uslingene+ sagde: „Hvordan vil han dér frelse os?“+ Så de foragtede+ ham og bragte ham ingen gave.+ Men han forholdt sig tavs.*+