Jeremias

11 Det ord der kom til Jeremias* fra Jehova, idet der blev sagt: 2 „I skal høre denne pagts ord!

Og du skal fremføre dem for Judas mænd* og for Jerusalems indbyggere,+ 3 og du skal sige til dem: ’Således har Jehova, Israels Gud, sagt: „Forbandet er den mand* som ikke hører efter denne pagts ord,+ 4 som jeg gav jeres forfædre påbud om den dag jeg førte dem ud af Ægyptens land,+ ud af jernovnen,+ idet jeg sagde: ’Adlyd min røst og følg [mine ord] nøjagtig som jeg påbyder jer;+ og I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud,*+ 5 for at holde den ed jeg svor over for jeres forfædre,+ om at give dem landet der flyder med mælk og honning,+ som [det er sket] på denne dag.’“’“

Så svarede jeg og sagde: „Amen,* Jehova.“

6 Og Jehova sagde videre til mig: „Udråb alle disse ord i Judas byer og på Jerusalems gader,+ idet du siger: ’I skal høre denne pagts ord, og I skal handle efter dem.+ 7 For jeg formanede højtideligt jeres forfædre den dag jeg førte dem op fra Ægyptens land,+ og frem til denne dag, idet jeg formanede dem igen og igen og sagde: „Adlyd min røst.“+ 8 Men de hørte ikke efter, og de bøjede heller ikke deres øre,+ men de blev ved med at vandre hver især i deres onde hjertes trods;+ og så lod jeg alle denne pagts ord komme over dem, [den pagt] som jeg havde påbudt [dem] at handle efter, men som de ikke handlede efter.’“

9 Endvidere sagde Jehova til mig: „Der er fundet en sammensværgelse blandt Judas mænd og blandt Jerusalems indbyggere.+ 10 De er vendt tilbage til deres forfædres misgerninger,+ de første [forfædre], som nægtede at adlyde* mine ord, og selv har de vandret efter andre guder* for at dyrke dem.+ Israels hus og Judas hus har brudt min pagt som jeg sluttede med deres forfædre.+ 11 Derfor, således har Jehova sagt: ’Se, jeg bringer en ulykke over dem+ som de ikke kan undgå;+ og de skal råbe til mig om hjælp, men jeg vil ikke høre på dem.+ 12 Og Judas byer og Jerusalems indbyggere skal gå hen og råbe om hjælp hos de guder* som de bringer røgofre til,+ men som overhovedet ikke kan frelse dem i deres ulykkestid.+ 13 For dine guder er blevet lige så talrige som dine byer, Juda;+ og lige så talrige som Jerusalems gader er de altre I har rejst for Skændselen,+ altre til at bringe røgofre på til Baʹal.’+

14 Og du, bed ikke for dette folk, opløft heller ikke et bedende råb eller en bøn for deres skyld,+ for jeg hører [dem] ikke når tiden [kommer] hvor de råber til mig om deres ulykke.*+

15 Hvad har min elskede at gøre i mit hus,+ når hun — det vil sige mange af dem — øver dette,+ det [onde] påfund?+ Og vil de ved hjælp af helligt kød få ulykken til at forsvinde fra dig,+ når den [kommer]? Vil du da juble af glæde?+ 16 ’Et frodigt oliventræ, smukt med frugt [og] af udseende,’ er navnet Jehova har givet dig.+ Med lyden af kraftig støj har han ladet en ild blusse op imod hende, og de har knækket dets grene.+

17 Og Hærstyrkers Jehova, han som plantede dig,*+ har udtalt en ulykke imod dig på grund af det onde som Israels hus+ og Judas hus har øvet for at krænke mig ved at bringe røgofre til Baʹal.“+

18 Og Jehova har selv oplyst mig så jeg kunne vide det. Dengang lod du mig se deres handlinger.+ 19 Og jeg var som et tillidsfuldt vædderlam der føres til slagtning,+ og jeg vidste ikke det var mod mig de udtænkte planer:+ „Lad os ødelægge træet med dets føde, og lad os udrydde ham af de levendes land,+ så hans navn ikke mere huskes.“ 20 Men Hærstyrkers Jehova dømmer med retfærdighed;+ han prøver nyrer* og hjerte.+ Måtte jeg se din hævn over dem, for det er for dig jeg har blotlagt min sag.+

21 Derfor, således har Jehova sagt mod mændene fra Aʹnatot+ som efterstræber din sjæl* idet de siger: „Du må ikke profetere i Jehovas navn,+ hvis du ikke vil dø for vor hånd“; 22 derfor, således har Hærstyrkers Jehova sagt: „Se, jeg hjemsøger dem. De unge mænd skal dø ved sværd.+ Deres sønner og deres døtre skal dø ved hungersnød.+ 23 Og end ikke en rest skal der blive [tilbage] af dem, for jeg vil bringe ulykke over mændene fra Aʹnatot+ det år de hjemsøges.“+