Job
2 Og hvilken lod [får man da] fra Gud* i det høje?+
Og [hvilken] arv fra den Almægtige i det højeste?
5 Hvis jeg har vandret med falske [folk],+
og min fod har hastet mod svig,+
7 Hvis mine skridt har bøjet af fra vejen,+
eller mit hjerte kun har vandret efter mine øjne,+
eller nogen forseelse har klæbet til mine hænder,+
8 lad mig da så, og en anden spise,+
ja, lad mine efterkommere blive rykket op med rode.
9 Hvis mit hjerte har ladet sig lokke mod en kvinde,+
og jeg lå på lur ved min næstes indgang,+
10 lad da min hustru dreje kværnen for en anden
og lad andre bøje sig over hende.+
11 For det ville være skamløshed,
ja, det ville være en misgerning [som måtte bringes] for dommerne.+
12 For det ville være en ild som fortærer til ødelæggelse,*+
og den ville slå rod i hele min afgrøde.
13 Hvis jeg har afvist min træls ret,
eller min trælkvindes, i deres retssag mod mig,
14 hvad vil jeg da gøre når Gud* står frem?
Og hvad kan jeg svare ham når han kræver [mig] til regnskab?+
15 Han som frembragte mig i [moders] liv, har han ikke frembragt ham?+
Ja, [er det ikke] én og samme som beredte os i moders skød?
16 Hvis jeg har nægtet de ringe noget de ønskede,+
eller ladet enkens øjne hentæres,+
17 eller jeg har spist min bid brød alene,
uden at den faderløse spiste med af den+
18 (for siden min ungdom er han vokset op hos mig som hos en fader,
og siden [jeg forlod] min moders liv førte jeg hende),
19 hvis jeg har set på at én var ved at gå til grunde fordi han ingen klæder havde,+
eller på at den fattige ikke havde noget at dække sig med,
20 hvis hans lænd ikke velsignede mig,+
og han ikke varmede sig i den afklippede uld+ fra mine vædderlam,
21 hvis jeg svang min hånd mod den faderløse+
når jeg kunne se [at han behøvede] min hjælp i porten,+
22 lad da mit skulderblad falde af skulderen
og min arm blive brækket af ved overarmsknoglen.
25 hvis jeg har frydet mig over mine mange midler+
og over at min hånd fandt meget gods,+
26 hvis jeg har set på lyset når det strålede frem,
og på den dyrebare måne som vandrede af sted,+
27 og mit hjerte da lod sig lokke i det skjulte,+
så min hånd sendte den kys fra min mund,*
28 ville også dét være en misgerning [som måtte bringes] for dommerne,
for jeg havde da fornægtet den [sande] Gud i det høje.
29 Hvis jeg har frydet mig over at den der hader mig gik under,+
og jeg blev henrykt* når ulykken fandt ham —
30 dog tillod jeg ikke min gane at synde
ved at bede om en forbandelse over hans sjæl.+
31 Hvis mændene i mit telt ikke har sagt:
’Hvem kan finde én som ikke blev mæt af hans mad?’*+ —
32 Ingen tilrejsende har måttet tilbringe natten udenfor;+
mine døre lod jeg stå åbne mod stien.*
33 Hvis jeg dækkede over mine overtrædelser, sådan som mennesker* [ellers gør],+
ved at gemme min misgerning i kjortellommen —
34 fordi jeg skælvede for den store folkemængde,
eller [fordi] familiernes foragt fyldte mig med rædsel,
så jeg forholdt mig tavs [og] ikke gik udendørs.
35 Gid jeg havde en der ville høre på mig!+
Her er min underskrift.* Lad den Almægtige svare mig!+
Eller [gid] den der strides med mig* havde udfærdiget en skrivelse!
36 Jeg ville sandelig bære den på min skulder;
jeg ville binde den om mig som en kostelig krone.
38 Hvis min agerjord har skreget imod mig,
mens dens plovfurer alle sammen græd,
39 hvis jeg har spist dens frugt* uden penge+
og har fået dens ejeres sjæl til at stønne,+
40 lad da tornet ukrudt skyde frem i stedet for hvede,+
og stinkende ukrudt i stedet for byg.“
Her slutter Jobs ord.