36 Og Eʹlihu fortsatte idet han sagde:
2 „Hav tålmodighed med mig lidt endnu, så vil jeg fortælle dig
at der endnu er noget at sige til gunst for Gud.
3 Jeg vil hente min viden langvejsfra,
og Ham hvis værk jeg er, vil jeg tilskrive retfærdighed.+
4 For mine ord er sandelig ikke løgn;
Han der er fuldkommen i kundskab+ er hos dig.
5 Se, Gud er mægtig,+ og han afviser ikke;
han er mægtig i hjertets kraft;
6 han lader ikke den ugudelige leve,+
men giver de nødstedte [deres] ret.+
7 Han tager ikke sine øjne bort fra den retfærdige;+
selv konger på tronen+
lader han sidde for bestandig, og de ophøjes.
8 Men bindes de i lænker,+
fanges de i nødens reb,
9 da fortæller han dem hvordan deres handlinger er,
og om deres overtrædelser, for de opfører sig overlegent.
10 Og han vil åbne deres øre for tugt+
og sige at de skal vende sig fra at øve ondt.+
11 Hvis de adlyder og tjener [ham],
vil de ende deres dage i lykke
og deres år i liflighed.+
12 Men hvis de ikke adlyder, vil de forgå,+ ramt af et kastespyd,+
og de vil udånde uden kundskab.
13 Og de som har et frafaldent hjerte opsparer vrede.+
De råber ikke om hjælp når han har bundet dem.
14 Deres sjæl vil dø i ungdommen,+
og deres liv [vil forgå] blandt mandlige tempelprostituerede.+
15 Han vil redde den nødstedte i hans nød,
og han vil åbne deres øre i undertrykkelsen.
16 Ja, han vil også lokke dig ud af trængselens gab.+
I stedet for vil der være rigelig plads,+ ikke trangt,
og trøsten ved dit bord vil være fuld af fedme.+
17 Med dommen over den ugudelige+ skal du fylde dig;
dom og ret griber fat.
18 For [pas på] at forbitrelsen+ ikke lokker dig til [hånligt] at klappe i hænderne,
og lad ikke en stor løsesum+ lede dig på afveje.
19 Vil dit råb om hjælp have nogen virkning?+ Nej, og i trængselen
vil alle [dine] kraftanstrengelser heller ikke.+
20 Hig ikke begærligt efter den nat
da folkeslag drager op [fra] deres sted.
21 Vogt dig, vend dig ikke til ondskab,+
for dette har du valgt frem for at lide sagtmodigt.+
22 Se, Gud handler ophøjet i sin magt.
Hvem er en lærer som han?
23 Hvem har krævet ham til regnskab for hans vej,+
og hvem har sagt: ’Du har handlet uretfærdigt’?+
24 Husk at du bør ophøje hans værk,+
som mennesker har besunget.+
25 Alle mennesker ser på det;
det dødelige menneske betragter det på afstand.+
26 Se, Gud er mere ophøjet end vi kan vide;+
tallet på hans år kan ikke udforskes.+
27 For han drager vanddråberne op;+
de sigtes som regn til hans tåge;
28 skyerne lader dem strømme;+
de drypper rigeligt over menneskene.
29 Hvem forstår egentlig skyernes lag,
bragene fra hans hytte?+
30 Se, han har udbredt sit lys over det,+
og havets rødder har han dækket.
31 For ved dem taler han folkenes sag;+
han giver [dem] føde i overflod.+
32 Han har tildækket lynet med hænderne,
og han giver det befaling mod en angriber.+
33 Hans torden+ fortæller om ham,
også kvæget om den der drager op.