Ezekiel
8 Og det var i det sjette år, i den sjette [måned], på den femte dag i måneden, da jeg sad i mit hus og Judas ældste* sad foran mig,+ at den suveræne Herre Jehovas hånd faldt på mig dér.+ 2 Og jeg så, og se, noget der af udseende lignede ild;+ fra det der så ud som hans hofter og nedefter var der ild,+ og fra hans hofter og opefter var der noget der så ud som et lysskær, som glansen af elektrum.*+ 3 Så rakte han ligesom en hånd frem+ og tog mig ved en tot af mit hovedhår, og en ånd*+ løftede mig op mellem jorden og himmelen og bragte mig i syner fra Gud til Jerusalem,+ til indgangen til den indre port+ der vender mod nord, dér hvor skinsygesymbolet der ægger til skinsyge har sin plads.+ 4 Og se, dér var Israels Guds* herlighed,+ der så ud som det [syn] jeg havde set på sletten.
5 Da sagde han til mig: „Menneskesøn, løft nu dine øjne i retning mod nord.“ Så løftede jeg mine øjne i retning mod nord, og se, nord for alterporten,* ved indgangen, var der dette skinsygesymbol.*+ 6 Og han sagde videre til mig: „Menneskesøn, ser du hvad de gør? Det er så store vederstyggeligheder Israels hus øver her,+ at [jeg må] fjerne [mig] langt fra min helligdom.+ Og du skal endda få endnu større vederstyggeligheder at se.“
7 Så bragte han mig hen til indgangen til forgården, og jeg så, og se, der var et hul i muren. 8 Så sagde han til mig: „Menneskesøn, bryd nu gennem muren.“+ Jeg gav mig da til at bryde gennem muren, og se, der var en indgang. 9 Han sagde videre til mig: „Gå ind og se de onde vederstyggeligheder som de øver her.“+ 10 Så gik jeg ind og så, og se, der var alle slags afbildninger+ af krybdyr og ækle dyr,+ og alle Israels hus’ uhumske guder,+ indristet hele vejen rundt om på muren. 11 Og halvfjerds mænd*+ af Israels hus’ ældste, med Sjaʹfans+ søn Ja’azanʹja* stående iblandt dem, stod foran dem, hver med sit røgelseskar i hånden, og røgelsesskyens vellugt steg op.+ 12 Så sagde han til mig: „Har du set, menneskesøn, hvad Israels hus’ ældste øver i mørket,+ i de inderste kamre hvor hver har sit afgudsbillede? De siger nemlig: ’Jehova ser os ikke.*+ Jehova har forladt landet.’“*
13 Og han sagde videre til mig: „Du skal endda se endnu større vederstyggeligheder som de øver.“+ 14 Så bragte han mig hen til den portindgang til Jehovas hus som vender mod nord, og se, dér sad der kvinder og græd over [guden] Tamʹmuz.*
15 Og han sagde videre til mig: „Har du set [dette], menneskesøn? Du skal endda få endnu større vederstyggeligheder+ at se end disse.“ 16 Så bragte han mig til den inderste forgård i Jehovas hus,+ og se, ved indgangen til Jehovas tempel, mellem forhallen og alteret,+ var der omkring femogtyve mænd*+ med ryggen til Jehovas tempel*+ og ansigtet mod øst, og de bøjede sig mod øst, for solen.+
17 Og han sagde videre til mig: „Har du set [dette], menneskesøn? Er det for let for Judas hus at øve de vederstyggeligheder som de har øvet her, siden de må fylde landet* med vold+ og igen må krænke mig? Og se, de rækker skuddet* frem til min næse.* 18 Så vil jeg også gribe ind med forbitrelse.+ Mit øje vil ikke ynkes, og jeg vil ikke have medlidenhed.+ Og de skal råbe i mine ører med høj røst, men jeg hører dem ikke.“+