1. Samuel
3 Og drengen Samuel tjente+ Jehova hos Eʹli. Jehovas ord+ var imidlertid sjældent i de dage;+ et syn+ var ikke almindeligt.
2 En dag skete der nu dette: Eʹli lå på sin plads — og hans øjne var begyndt at blive svage;+ han var ikke i stand til at se — 3 og Guds lampe* var endnu ikke gået ud, og Samuel lå i Jehovas tempel,+ der hvor Guds ark befandt sig. 4 Da kaldte Jehova på Samuel.* Denne sagde da: „Her er jeg,“+ 5 hvorpå han løb hen til Eʹli og sagde: „Her er jeg; du kaldte jo på mig.“ Men han sagde: „Jeg har ikke kaldt; læg dig hen igen.“ Han gik da hen og lagde sig; 6 men Jehova kaldte igen, for anden gang: „Samuel!“+ Da rejste Samuel sig og gik hen til Eʹli og sagde: „Her er jeg; du kaldte jo på mig.“ Men han sagde: „Jeg har ikke kaldt, min søn;+ læg dig hen igen.“ 7 (Og Samuel kendte endnu ikke Jehova, og Jehovas ord var endnu ikke blevet åbenbaret for ham.)+ 8 Men Jehova kaldte igen, for tredje gang: „Samuel!“ Da rejste han sig og gik hen til Eʹli og sagde: „Her er jeg; du kaldte jo på mig.“
Da forstod Eʹli at det var Jehova som kaldte på drengen. 9 Derfor sagde Eʹli til Samuel: „Gå hen og læg dig, og hvis han kalder på dig [igen], da skal du sige: ’Tal, Jehova, for din tjener hører.’“ Så gik Samuel hen og lagde sig på sin plads.
10 Nu kom Jehova og stillede sig der og kaldte som de andre gange: „Samuel, Samuel,“ hvorpå Samuel sagde: „Tal, for din tjener hører.“+ 11 Jehova sagde da til Samuel: „Se, jeg gør+ noget i Israel, så det vil ringe for begge ører af enhver som hører derom.+ 12 På den dag opfylder jeg på Eʹli alt det jeg har udtalt imod hans hus, fra begyndelsen til enden.+ 13 Og du skal fortælle* ham at jeg dømmer hans hus+ for stedse for den misgerning han har haft kendskab til;+ for* hans sønner nedkalder ondt over Gud*+ uden at han har sat dem i rette.+ 14 Og det er af den grund at jeg har svoret over Eʹlis hus at Eʹlis hus’ misgerning ikke vil blive sonet ved offer eller ved offergave til fjerne tider.“+
15 Samuel blev nu liggende indtil morgen,* hvorpå han åbnede dørene til Jehovas hus.+ Samuel var imidlertid bange for at fortælle Eʹli om synet,+ 16 men Eʹli kaldte på Samuel og sagde: „Samuel, min søn!“ Han sagde da: „Her er jeg!“ 17 Derpå sagde han: „Hvad var det ord han talte til dig? Skjul det nu ikke for mig.+ Måtte Gud gøre således med dig, og måtte han føje mere til,+ om du skjuler noget af alt det som han har sagt til dig.“ 18 Da fortalte Samuel ham alt hvad han havde sagt, og han skjulte intet for ham. Så sagde han: „Han er Jehova; lad ham gøre hvad der er bedst i hans øjne.“+
19 Samuel voksede nu op, og Jehova var med ham+ og lod intet af alle sine ord falde til jorden;+ 20 og hele Israel fra Dan til Beʹer-Sjeʹba+ fik at vide at Samuel havde fået en profetgerning for Jehova betroet.+ 21 Og Jehova viste sig atter+ i Siʹlo, for Jehova åbenbarede sig for Samuel i Siʹlo ved Jehovas ord.+