1. Mosebog
2 Sådan fuldendtes himmelen og jorden og hele deres hær.+ 2 Og da Gud på den syvende dag var færdig med sit værk som han havde frembragt, gav han sig på den syvende dag til at hvile* fra hele sit værk som han havde frembragt.+ 3 Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den,* for på den hviler* Gud fra hele sit værk som han har skabt i den hensigt at frembringe [det].*+
4 Dette er en historisk beretning* om himmelen og jorden på den tid de blev skabt, på den dag Jehova* Gud* frembragte jord og himmel.+
5 Da var der endnu ingen markens busk på jorden, og endnu var ingen af markens planter ved at spire frem, for Jehova Gud havde ikke ladet det regne+ på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden. 6 Men en tåge*+ steg til stadighed op fra jorden og vandede hele agerjordens flade.+
7 Så dannede Jehova Gud mennesket af støv*+ fra jorden+ og blæste livsånde*+ ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.*+ 8 Endvidere plantede Jehova* Gud en have i Eʹden,*+ mod øst,* og dér satte han mennesket som han havde dannet.+ 9 Således lod Jehova Gud af agerjorden fremvokse hvert træ som er indbydende at se på og godt at spise af; desuden livets træ+ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.+
10 Nu var der en flod som strømmede* ud fra Eʹden til at vande haven, og derfra delte den sig og blev til fire hovedstrømme. 11 Navnet på den første er Piʹsjon; det er den der løber rundt om hele landet Haviʹla,+ hvor der findes guld. 12 Og guldet fra det land er godt.+ Dér findes der også bdelliumharpiks+ og onykssten.+ 13 Og navnet på den anden flod er Giʹhon; det er den der løber rundt om hele landet Kusj.* 14 Og navnet på den tredje flod er Hidʹdekel;*+ det er den der går øst om Assyrien.*+ Og den fjerde flod er Euʹfrat.*+
15 Derpå tog Jehova Gud mennesket og satte ham i Eʹdens have+ til at dyrke den og tage sig af den.+ 16 Endvidere gav Jehova Gud mennesket dette påbud: „Af alle træer i haven kan du frit spise.+ 17 Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“*+
18 Og Jehova* Gud sagde videre: „Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke* til ham.“+ 19 Nu var Jehova Gud i færd med af jorden at danne* alle markens vilde dyr og alle himmelens flyvende skabninger, og han gav sig til at føre dem hen til mennesket for at se hvad han ville kalde hver enkelt; og hvad mennesket end ville kalde hver levende sjæl,+ det skulle være dens navn.+ 20 Så gav mennesket alle husdyrene og himmelens flyvende skabninger og alle markens vilde dyr navne, men til mennesket fandtes der ingen medhjælp* som et modstykke til ham. 21 Derfor lod Jehova Gud en dyb søvn+ falde over mennesket, og mens han sov tog han et af hans ribben og lukkede derpå kødet til over dets sted. 22 Og Jehova* Gud byggede så en kvinde af ribbenet som han havde taget fra Adam,* og førte hende hen til Adam.*+
24 Af den grund forlader en mand sin fader og sin moder,+ og han skal holde sig til sin hustru,* og de skal blive ét kød.+ 25 Og de var begge nøgne,+ Adam* og hans hustru, og dog skammede+ de sig ikke.