3. Mosebog
24 Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde: 2 „Giv Israels sønner påbud om at skaffe dig ren olie af stødte oliven til belysningen,+ for at lampen til stadighed kan være tændt.+ 3 Uden for Vidnesbyrdets forhæng i mødeteltet skal Aron til stadighed gøre den i orden [så den kan brænde] fra aften til morgen for Jehovas ansigt. Det er en varig ordning i denne og kommende generationer. 4 På lampestanderen+ af rent guld* skal han til stadighed+ gøre lamperne+ i orden for Jehovas ansigt.
5 Og du skal tage fint mel og bage det til tolv ringformede kager. Der skal gå to tiendedele efa til hver ringformet kage. 6 Og du skal lægge dem i to stabler, seks i hver stabel,+ på bordet af rent guld* for Jehovas ansigt.+ 7 Og du skal lægge ren virak på hver stabel, og den skal tjene som en repræsentativ del+ af brødet, et ildoffer til Jehova. 8 Han skal til stadighed, sabbatsdag efter sabbatsdag, lægge det til rette for Jehovas ansigt.+ Det er en varig pagt med Israels sønner. 9 Og det skal tilhøre Aron og hans sønner,+ og de skal spise det på et helligt sted,+ for det er noget højhelligt for ham af Jehovas ildofre, som en forordning der varer ved.“
10 Og en israelitisk kvindes søn, som dog var søn af en ægyptisk mand,+ gik ud blandt Israels sønner, og den israelitiske kvindes søn og en israelitisk mand kom op at slås+ i lejren. 11 Og den israelitiske kvindes søn gav sig til at spotte Navnet*+ og at nedkalde ondt over det.+ De førte ham da hen til Moses.+ Hans moders navn var i øvrigt Sjeʹlomit, en datter af Dibʹri af Dans stamme. 12 Så satte de ham i forvaring+ indtil de fik en tydelig kendelse ved Jehovas mund.+
13 Da talte Jehova til Moses og sagde: 14 „Før ham der nedkaldte ondt [over Navnet] uden for lejren;+ og alle der hørte ham, skal lægge deres hænder+ på hans hoved, og hele forsamlingen skal stene ham.+ 15 Og du skal tale til Israels sønner og sige: ’I det tilfælde at en eller anden nedkalder ondt over sin Gud, så skal han bære ansvaret for sin synd. 16 Den der spotter Jehovas navn skal ubetinget lide døden.+ Hele forsamlingen skal ubetinget stene ham. Den fastboende udlænding såvel som den indfødte skal lide døden når han spotter Navnet.*+
17 Og i det tilfælde at en mand slår nogen som helst menneskesjæl ihjel,* skal han ubetinget lide døden.+ 18 Og den der slår en dyresjæl ihjel, skal erstatte den, sjæl for sjæl.+ 19 Og i det tilfælde at en mand tilføjer sin landsmand en legemsskade, da skal man gøre ved ham sådan som han selv har gjort.+ 20 Brud for brud, øje for øje, tand for tand; som han tilføjer et menneske en legemsskade, sådan skal der tilføjes ham.+ 21 Og den der slår et husdyr ihjel,+ skal erstatte+ det, men den der slår et menneske ihjel, skal lide døden.+
22 Én og samme ret skal gælde for jer. Den fastboende udlænding skal være som den indfødte,+ for jeg er Jehova jeres Gud.’“+
23 Derpå talte Moses til Israels sønner, og de førte så ham der havde nedkaldt ondt [over Navnet] uden for lejren og stenede ham til døde.+ Og Israels sønner gjorde sådan som Jehova havde påbudt Moses.