Ordsprogene
1 Ordsprog+ af Salomon,+ Davids søn,+ Israels konge,+ 2 [skrevet] for at man kan lære visdom+ og tugt at kende,+ for at man kan forstå forstandige ord,+ 3 for at man kan tage imod tugt+ der giver indsigt,+ imod retfærdighed,+ retsbevidsthed+ og retskaffenhed,+ 4 for at give de uerfarne klogskab,+ den unge mand kundskab+ og evnen til at tænke.+
5 Den vise hører efter og modtager mere belæring,+ og forstandig er den der skaffer sig kyndig vejledning,+ 6 så han forstår ordsprog og gådefuld tale,+ de vises ord+ og gåder.+
7 Frygt for Jehova er begyndelsen til kundskab.+ Dårerne foragter visdom og tugt.+
8 Hør, min søn, på din faders tugt,+ og forlad ikke din moders lov.+ 9 For de er en yndig krans til dit hoved+ og et smykke til din hals.+
10 Min søn, giv ikke efter hvis syndere prøver at lokke dig.+ 11 Hvis de siger: „Kom med os. Lad os lægge os i baghold efter blod.+ Lad os uden grund lægge os på lur efter den uskyldige.+ 12 Lad os sluge dem levende+ som Sheʹol,*+ ja, hele, som dem der går ned i gravens dyb.+ 13 Lad os finde alle slags kostbare sager.+ Lad os fylde vore huse med bytte.+ 14 Kast dit lod iblandt os. Vi vil alle have samme pung,“+ 15 — min søn, gå ikke med dem på vejen;+ hold din fod fra deres sti.+ 16 For deres fødder løber efter ondt,+ og de skynder sig for at udgyde blod.+ 17 Det er jo forgæves at nettet kastes ud for øjnene af alt hvad der har vinger.+ 18 Derfor lægger de sig i baghold efter deres eget blod;+ de lægger sig på lur efter deres egne sjæle.*+ 19 Sådan ender stierne for alle som skaffer sig uærlig vinding.+ Den tager sine ejermænds sjæle.+
20 Den sande visdom+ råber højt på gaden.+ På torvene lader den* sin røst lyde.+ 21 For enden af de støjende gader* råber den.+ Ved indgangene til byens porte fremsiger den sine ord:+
22 „Hvor længe vil I uerfarne elske at være uerfarne,+ og [hvor længe] vil spotterne ønske sig spot+ og tåberne hade kundskab?+ 23 Vend om ved min retledning,+ så vil jeg lade min ånd vælde frem til jer;+ jeg vil gøre mine ord kendt for jer.+ 24 Fordi jeg har kaldt, men I vægrer jer,+ jeg har rakt hånden ud, men ingen giver agt,+ 25 og I skyr alle mine råd+ og tager ikke imod min retledning,+ 26 vil jeg også le ad jeres ulykke,+ gøre nar når det I nærer rædsel for kommer,+ 27 når det I nærer rædsel for kommer som et uvejr og jeres ulykke indtræffer som et stormvejr,+ når trængsel og svære tider kommer over jer.+ 28 Til den tid vil de kalde på mig, men jeg svarer ikke;+ de vil søge efter mig, men de finder mig ikke,+ 29 fordi de hadede kundskab+ og ikke valgte frygten for Jehova.+ 30 De har ikke taget imod mit råd;+ de har ringeagtet al min retledning.+ 31 Derfor vil de spise frugterne af deres færd,+ og de vil blive mætte af deres egne råd.+ 32 For det er de uerfarnes troløshed+ der dræber dem,+ og det er tåbernes ubekymrethed der ødelægger dem.+ 33 Men den som hører på mig vil bo trygt,+ ja, uforstyrret af ulykkens rædsel.“+