Salmerne

49 Hør dette, alle folkeslag.

Lyt, alle der bor i [denne] tingenes ordning,*+

 2 både sønner af [jævne] mennesker* og sønner af [fornemme] mænd,*

rig og fattig sammen.+

 3 Min mund vil udtale visdomsord,+

og mit hjerte vil grunde over forstandige tanker.+

 4 Til et ordsprog bøjer jeg mit øre;+

på lyre åbner jeg for min gåde.+

 5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage,+

[når] de der vil fortrænge mig,* omringer mig med brøde?+

 6 De der stoler på deres forråd+

og praler af deres store rigdom+ —

 7 end ikke en broder kan en af dem* på nogen måde løskøbe,+

[og] ingen kan give Gud en løsesum for ham,*

 8 (nej, prisen for løskøbelsen af deres* sjæl er så høj+

at den må opgives for stedse)

10 For han ser at endog de vise dør,+

tåben og den dumme går til grunde sammen,+

og de må efterlade deres forråd til andre.+

11 Deres inderste ønske* er at deres huse [må stå] til fjerne tider,+

deres boliger generation efter generation.+

De har givet deres jordejendomme navn efter sig selv.+

12 Men mennesket,* om end holdt i ære, har ikke et blivende sted;+

det ligner dyrene, som forgår.*+

13 Sådan er vejen for dem der er tåber+

og for deres efterfølgere som bifalder hvad der kommer fra deres mund.* Seʹla.

14 Som får er de bestemt* til Sheʹol;+

døden skal være hyrde for dem;*+

og de retskafne skal råde over dem om morgenen,+

og deres skikkelser* smuldrer hen;+

det er Sheʹol, ikke en ophøjet bolig, der er hver enkelts lod.*+

15 Men Gud vil løskøbe min sjæl af Sheʹols hånd,+

for han vil tage imod mig. Seʹla.

16 Frygt ikke fordi en mand skaffer sig rigdom,+

fordi hans hus’ herlighed øges,+

17 for ved sin død kan han slet intet tage med sig;+

hans herlighed følger ikke med ham ned.+

18 Sin sjæl velsigner han jo [hele] sit liv+

(og man priser dig fordi du handler vel mod dig selv),+

19 og dog går den* blot ind til hans forfædres generation.+

Aldrig mere ser de lyset.+

20 Mennesket, om end holdt i ære, men uden at have forstand,*+

det ligner dyrene, som forgår.+