Job

7 Er det ikke en tvungen tjeneste+ det dødelige menneske har på jorden,

og er hans dage ikke som en daglejers dage?+

 2 Som en træl gisper han efter skygge,+

og som en daglejer venter han på sin løn.+

 3 Således har jeg fået frugtesløse månemåneder i eje,+

og nætter med elendighed+ er blevet tilmålt mig.

 4 Når jeg lagde mig til hvile, sagde jeg: ’Hvornår kan jeg rejse mig?’+

Men aftenens mål udløb, og ved morgengry var jeg mæt af ikke at finde hvile.

 5 Mit kød er klædt i maddiker+ og kager af støv;+

min hud har dannet skorpe og opløses.+

 6 Mine dage går hurtigere+ end en væveskyttel;

de svinder hen i håbløshed.+

 7 Husk at mit liv er et pust,+

at mit øje ikke igen vil få lykken at se.

 8 Han som ser mig, hans øje skal ikke fortsat betragte mig;

dine øjne vil hvile på mig, men jeg er ikke mere.+

 9 Skyerne svinder hen og går bort;

således vil den som stiger ned til Sheʹol ikke komme op igen.+

10 Han kommer ikke mere tilbage til sit hus;

hans sted kendes ikke mere ved ham.+

11 Men jeg vil ikke tøjle min mund;

jeg vil tale i min ånds* kval;

jeg vil klage min nød i min sjæls bitterhed.+

12 Er jeg et hav eller et havuhyre,

siden du sætter vagt+ over mig?

13 Når jeg sagde: ’Mit leje vil trøste mig;

min seng vil bære på min bekymring,’

14 gjorde du mig skrækslagen med drømme,

skræmte mig med syner,

15 så min sjæl foretrækker at kvæles;

hellere døden+ end disse knogler.

16 Jeg har vraget [det];+ jeg vil ikke leve for stedse.

Lad mig være; for mine dage er et pust.+

17 Hvad er et dødeligt menneske+ at du lader ham vokse op,*

og at du fæster dit hjerte på ham

18 og ser til ham hver morgen,

prøver ham hvert øjeblik?+

19 Hvorfor vender du ikke blikket fra mig?+

[Hvorfor] slipper du mig ikke længe nok til at jeg kan synke mit spyt?*

20 Har jeg syndet, hvad kan jeg da gøre imod dig, du som holder øje med menneskene?*+

Hvorfor har du sat mig op som din skydeskive, så jeg er blevet en byrde for dig?*

21 Og hvorfor tilgiver du ikke min overtrædelse+

og bærer over med min misgerning?

For nu lægger jeg mig i støvet,+

og du skal søge efter mig, men jeg er ikke mere.“