Job

24 Hvorfor er der ikke sat tider til side af den Almægtige,+

og [hvorfor] har de som kender ham, ikke fået hans dage at se?+

 2 Nogle flytter markskel;+

de har røvet en hjord og lader den græsse.*

 3 De driver den faderløses æsel bort;

de tager enkens okse som pant.+

 4 De skubber de fattige bort fra vejen;+

samtidig må de nødstedte i landet holde sig skjult.

 5 Se, [som] zebraer+ i ørkenen

er de draget ud til deres dont, at søge efter føde;

ørkensletten [forsyner] hver enkelt med mad til drengene.

 6 På marken høster de dens foder,

og den ugudeliges vingård plyndrer de hastigt.

 7 De tilbringer natten nøgne, uden klæder,+

og uden noget at dække sig med mod kulden.+

 8 De gennemvædes af bjergenes uvejrsregn,

og da der ikke er ly,+ må de trykke sig op mod klippen —

 9 man river den faderløse bort fra brystet,+

og hvad den nødstedte har på, tager man som pant+ —

10 de må gå nøgne om, uden klæder,

og sultne må de bære aks.+

11 De tilbringer middagen* mellem terrassernes støttemure;

de må træde vinperserne, men lider tørst.+

12 Fra byen lyder de døendes stønnen,

og de dødeligt såredes sjæl råber om hjælp;+

men Gud* finder det ikke utilbørligt.+

13 Disse er blandt dem der gør oprør mod lyset;+

de kendes ikke ved dets veje,

og de bliver ikke på dets stier.

14 Når det bliver lyst står morderen op;

han dræber den nødstedte og fattige,+

og om natten bliver han som tyven.*+

15 Og ægteskabsbryderens øje+ har vogtet på skumringen+

idet han siger: ’Ingen får øje på mig!’+

og lægger et dække over ansigtet.

16 I mørket bryder han ind i huse;

om dagen må de låse sig inde;

de kender ikke lyset.+

17 For dystert mørke er det samme som morgen for dem;+

de er nemlig kendt med det dystre mørkes rædsler.

18 Hurtigt føres han bort på vandet.

Deres jordlod vil blive forbandet på jorden.+

Han vil ikke vende sig mod vejen til vingårdene.

19 Tørken sammen med heden bortriver sneens smeltevand

— sådan gør Sheʹol med dem der har syndet!+

20 Moders skød vil glemme ham;

han vil smage maddiken sødt.+ Han huskes ikke mere,+

og uretfærdighed vil blive knækket som et træ.+

21 Han indlader sig med den ufrugtbare som ikke føder,

og med enken,+ som han ikke gør godt imod.

22 Og han drager de mægtige bort med sin magt.

Han står op, men vil ikke være sikker på sit liv.*

23 Han lader ham føle sig tryg,+ så han holdes oppe,

og hans øjne hviler på deres veje.+

24 De ophøjes en kort tid; derpå findes de ikke mere,+

og de fornedres;+ de plukkes af som alle andre,

og som aksenes top skæres de af.

25 Så hvem gør nu mig til løgner

eller gør mit ord til intet?“