Salmerne
Til dirigenten; på muth-labbenʹ.* En sang med musikledsagelse; af David.
א [’Aʹlæf]*
9 Jeg vil prise [dig], Jehova, af hele mit hjerte;+
jeg vil forkynde alle dine underfulde gerninger.+
2 Jeg vil fryde mig og juble af glæde over dig,+
jeg vil synge og spille til pris for dit navn, du den Højeste.+
ב [Bēth]
ג [Giʹmæl]
5 Du har revset nationer,+ du har udryddet den ugudelige.+
Deres navn har du slettet til fjerne tider, ja, for evigt.*+
6 Du fjende, [dine] ødelæggelser er for bestandig til ende,+
og byerne du har rykket op med rode.+
Mindet om dem går til grunde.+
ה [He’]
8 Og han vil dømme det frugtbare land* i retfærdighed;+
han vil føre sag mod folkestammer i retskaffenhed.+
ו [Waw]
ז [Zaʹjin]
12 For når han efterforsker blodsudgydelse,+ skal han nok huske dem;+
han glemmer ikke de nødstedtes skrig.+
ח [Chēth]
13 Vis mig din gunst, Jehova; se min nød, forvoldt af dem der hader mig,+
du som løfter mig op fra dødens porte,+
14 for at jeg kan forkynde alle dine berømmelige gerninger+
og kan juble over din frelse.+
ט [Tēth]
15 Nationerne er styrtet i den faldgrube de selv har lavet;+
i det net+ som de selv har skjult, er deres fod blevet fanget.+
16 Jehova kendes på den dom han har eksekveret.+
Ved sine egne hænders virke er den ugudelige blevet fanget i snaren.*+
Higgajōnʹ.* Seʹla.
י [Jōdh]
18 For den fattige skal ikke for bestandig glemmes,+
eller de sagtmodiges håb gå til grunde for evigt.+
כ [Kaf]