Til dirigenten. Af David. En sang med musikledsagelse.
139 Jehova, du har undersøgt mig og kender [mig].+
2 Du ved om jeg sætter mig eller om jeg rejser mig.+
Du er klar over min tanke på lang afstand.+
3 Er jeg på rejse eller lægger jeg mig, har du udmålt det,+
og alle mine veje er du fortrolig med.+
4 For skønt der ikke er et ord på min tunge,+
se, ved du, Jehova, det hele.+
5 Bagved og foran har du belejret mig;
og du lægger din hånd på mig.
6 [Denne] kundskab er for underfuld for mig.+
Den er så højt hævet at jeg ikke kan nå den.+
7 Hvor kan jeg gå hen fra din ånd,+
og hvor kan jeg flygte hen fra dit ansigt?+
8 Hvis jeg stiger op til himmelen, er du dér;+
og hvis jeg breder mit leje ud i Sheʹol, se! [dér] er du.+
9 Løfter jeg [mig på] daggryets vinger+
[og] tager bolig ved det yderste hav,+
10 vil din hånd også føre mig dér,+
og din højre vil gribe fat i mig.+
11 Og siger jeg: „Nej, mørke skal brat falde over mig!“+
så er nat som lys omkring mig.+
12 Heller ikke mørket vil være for mørkt for dig,+
men natten vil være lys som dagen;+
mørket vil være som lyset.+
13 For det er dig der har formet mine nyrer;+
du skærmede mig i min moders liv.+
14 Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.+
Underfulde er dine værker,+
ja, det ved min sjæl til fulde.+
15 Mine knogler var ikke skjult for dig+
da jeg blev frembragt i det skjulte,+
blev vævet i jordens dybder.+
16 Dine øjne så mig som foster,+
og i din bog var alle dets dele skrevet op,
[og] dagene da de blev dannet+
og der endnu ikke var en eneste af dem.
17 Ja, hvor er dine tanker mig dyrebare, Gud!+
Hvor må deres fulde sum være mægtig!+
18 Vil jeg tælle dem, er de talrigere end sandskornene.+
Jeg vågnede, men stadig er jeg hos dig.+
19 Ville du, Gud, blot dræbe den ugudelige!+
Så fjernede blodskyldige mænd+ sig fra mig,
20 de som taler rænkefuldt om dig;+
dine modstandere+ har brugt [dit navn] til noget som er uden værdi.+
21 Hader jeg ikke dem der hader dig, Jehova,+
og ledes jeg ikke ved dem der rejser sig mod dig?+
22 Med fuldkomment had hader jeg dem.+
Mine fjender er de blevet.+
23 Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte.+
Ransag mig, og kend mine foruroligende tanker,+
24 og se om der er en smertens vej i mig,+
og før mig ad den vej+ der varer evindelig.