Ordsprogene

5 Min søn, lyt opmærksomt til min visdom.+ Bøj dit øre til min dømmekraft,+ 2 så du tager vare på evnen til at tænke;+ og måtte dine læber værne om kundskab.+

3 For den fremmede kvindes læber drypper af flydende honning,+ og hendes gane er glattere end olie.+ 4 Men eftervirkningen er bitter som malurt;+ den er skarp som et tveægget sværd.+ 5 Hendes fødder stiger ned til døden;+ hendes skridt styrer mod Sheʹol.*+ 6 Hun agter ikke på livets sti.+ Hendes spor går hid og did; hun ved ikke [hvor].+ 7 Så hør nu på mig,+ I sønner, og vend jer ikke fra min munds ord.+ 8 Lad din vej være langt fra hende, og kom ikke indgangen til hendes hus nær,+ 9 så du ikke giver andre din værdighed,*+ eller dine år til det der er grusomt;+ 10 så fremmede ikke skal mætte sig af din kraft,+ eller det du møjsommeligt har samlet, skal være i en udlændings hus,+ 11 eller du skal stønne i fremtiden+ når dit kød og din krop hentæres,+ 12 og du må sige: „Hvor har jeg dog hadet tugt+ og mit hjerte ringeagtet retledning!+ 13 Ja, jeg har ikke hørt på mine vejlederes røst+ eller bøjet mit øre til mine lærere.+ 14 Jeg kom let med i al slags ondt,+ midt i menigheden og forsamlingen.“+

15 Drik vand af din egen cisterne, rindende vand af din egen brønd.+ 16 Skal dine kilder løbe ud på gaden,+ [dine] vandstrømme på torvene? 17 Lad dem tilhøre dig alene og ingen fremmede sammen med dig.+ 18 Lad dit kildevæld være velsignet,+ og fryd dig over din ungdoms hustru,+ 19 den elskelige hind, den yndefulde stenbuk.+ Lad det altid være hendes barm der beruser dig.+ Måtte du bestandig henrykkes af hendes kærlighed.+ 20 Hvorfor, min søn, skulle du henrykkes af en andens hustru eller tage en fremmed kvinde i favn?+ 21 For mandens* veje er for Jehovas øjne,+ og han agter på alle hans spor.+ 22 Den ugudelige indfanges af sine egne misgerninger*+ og holdes fast af sin egen synds reb.+ 23 Han vil dø af mangel på tugt,+ og han farer vild* i sin store dårskab.+