Ordsprogene

9 Den sande visdom+ har bygget sit hus;+ hun har hugget sine syv søjler ud. 2 Hun har holdt slagtning;* hun har blandet sin vin, ja, dækket sit bord.+ 3 Hun har sendt sine piger ud så hun kan råbe på toppen af stadens højdedrag: 4 „Hvem der er uerfaren kan komme herhen.“+ Til den der mangler [et forstandigt] hjerte*+ har hun sagt: 5 „Kom, spis af mit brød og drik af den vin jeg har blandet.+ 6 Forlad de uerfarne, så skal I leve;+ ja, gå lige frem ad forstandens vej.“+

7 Den der tugter en spotter henter sig vanære;+ og den der retleder en ugudelig — det er hans fejl.+ 8 Retled ikke en spotter, for så vil han hade dig;+ retled den vise, og han vil elske dig.+ 9 Giv til den vise, og han vil blive visere;+ lær den retfærdige, og han vil øge sin lærdom.

10 Frygt for Jehova er visdommens begyndelse,+ og kundskab om den Allerhelligste* er forstand.+ 11 For ved mig vil dine dage blive mange,+ og du vil få tilføjet leveår.+ 12 Hvis du er vís, er du vís til dit eget bedste;+ og spotter du, må du selv bære det.+

13 Tåbelighed er en højrøstet kvinde.+ Hun er tankeløsheden selv, og hun ved ikke noget som helst.+ 14 Og hun sidder ved indgangen til sit hus, på en stol på stadens højdedrag,+ 15 for at råbe til dem der går forbi på vejen, dem der går lige frem ad deres sti:+ 16 „Hvem der er uerfaren kan komme herhen.“+ Og til den der mangler [et forstandigt] hjerte,*+ ja, til ham har hun sagt: 17 „Stjålet vand er sødt,+ og brød [der spises] i det skjulte er dejligt.“+ 18 Men han ved ikke at dér er de livløse,* at de som hun har indbudt, er dybest i Sheʹol.*+