Ordsprogene
30 Jaʹkes søn Aʹgurs ord, den vægtige belæring.+ Den våbenføre mands udsagn til Iʹtiel, til Iʹtiel og Uʹkal.
2 For jeg er dummere end andre,+ og jeg har ikke menneskers forstand;+ 3 ja, jeg har ikke lært visdom+ og kender ikke den Allerhelligstes* kundskab.+
4 Hvem er steget op til himmelen og steget ned igen?+ Hvem har samlet vinden+ i sine hule hænder? Hvem har indsvøbt vandene i sin kappe?+ Hvem har fastsat alle jordens ender?+ Hvad er hans navn,+ og hvad er hans søns navn — hvis du da ved det?+
5 Alt hvad Gud siger* er lutret.+ Han er et skjold for dem der søger tilflugt hos ham.+ 6 Læg intet til hans ord;+ ellers vil han retlede dig, og du vil stå som en løgner.+
7 To ting har jeg bedt dig om;+ nægt mig dem ikke før jeg dør.+ 8 Hold usandhed og falsk tale borte fra mig.+ Giv mig hverken fattigdom eller rigdom.+ Lad mig fortære det brød der tilkommer mig,+ 9 så jeg ikke bliver mæt og fornægter [dig]+ og siger: „Hvem er Jehova?“+ og heller ikke kommer i nød og stjæler og skader min Guds navn.*+
10 Bagtal ikke en tjener over for hans herre,*+ for at han ikke skal nedkalde ondt over dig og du skal stå som skyldig.+
11 Der er en generation der nedkalder ondt over sin fader og som ikke velsigner sin moder.+
12 Der er en generation der er ren i sine egne øjne,+ men som ikke er vasket ren for sine egne ekskrementer.+
13 Der er en generation — hvor har den stolte øjne! Og dens funklende blikke er hovne.+
14 Der er en generation hvis tænder er sværd og hvis kæber er slagterknive,+ hvormed de fortærer de nødstedte på jorden og de fattige blandt menneskene.*+
15 Blodiglen har to døtre [som råber]: „Giv! Giv!“ Der er tre som ikke bliver mætte, fire der ikke siger: „Nok!“ 16 Sheʹol+ og det golde moderliv,*+ landet der ikke mættes af vand,+ og ilden+ der ikke siger: „Nok!“+
17 Det øje der gør nar af sin fader og foragter lydighed mod sin moder,+ vil regnflodens ravne hakke ud og ørnens sønner æde.
18 Tre ting er mig for underfulde,* ja, fire har jeg ikke lært at kende: 19 ørnens vej på himmelen, slangens vej på klippen, skibets vej i havets hjerte+ og mandens vej til den unge pige.+
20 Sådan er ægteskabsbryderskens vej: hun spiser og tørrer sig om munden og siger: „Jeg har ikke gjort noget forkert.“+
21 Under tre ting bæver jorden, ja, under fire kan den ikke bære: 22 under en træl når han bliver konge,+ og under en uforstandig når han er mæt af mad;+ 23 under en forsmået kvinde når hun bliver gift,+ og en tjenestepige når hun fortrænger sin frue.+
24 Der er fire som er de mindste på jorden, men som instinktivt er vise:*+ 25 myrerne er et folk der ikke er stærkt,+ og de gør dog deres føde klar om sommeren;+ 26 klippegrævlingerne+ er et folk der ikke er mægtigt, og de anbringer dog deres hus på klippen;+ 27 græshopperne+ har ingen konge, og dog drager de alle ud opdelt i grupper;+ 28 gekkoen+ griber fat med hænderne, og den er i kongens prægtige palads.*
29 Der er tre som skrider smukt frem, ja, fire som har en smuk gang: 30 løven, som er en vældig kriger blandt dyrene og som ikke vender om for nogen;+ 31 mynden* eller gedebukken og en konge med en hærafdeling af sit folk.*+
32 Hvis du har været uforstandig idet du har fremhævet dig selv,+ eller hvis du har haft det i tanke, [læg da] hånden over munden.+ 33 For tryk på mælk giver smør, og tryk på næsen giver blod, og tryk på vrede giver strid.+