Habakkuk
2 Jeg vil blive stående på min post,+ og jeg vil holde stand på fæstningsmuren,* og jeg vil spejde+ for at se hvad han vil udtale gennem* mig+ og hvad jeg skal svare på min retledning.+
2 Derpå svarede Jehova mig og sagde: „Skriv synet ned og lad det stå tydeligt på tavler,+ for at den der oplæser det kan gøre det flydende.*+ 3 For synet rækker frem til den fastsatte tid,+ og det iler af sted mod enden,* og det lyver ikke. Hvis det tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme.+ Det vil ikke være forsinket.
4 Se! Hans sjæl* er opblæst;+ den er ikke retskaffen i ham.* Men den retfærdige skal leve ved sin trofasthed.+ 5 Og hvad mere er, fordi vinen er en forræder,+ er den våbenføre mand selvsikker,+ men han når ikke sit mål,+ han der gør sin sjæl rummelig som Sheʹol,* ja, er som døden og aldrig mættes,+ men bliver ved med at samle sig alle nationerne og tilrive sig alle folkeslagene.+ 6 Mon ikke alle disse vil fremføre ordsprog+ og ironisk tale mod ham, spottende hentydninger om ham? Og man vil sige:
’Ve den der tilegner sig meget som ikke tilhører ham+ — hvor længe?+ — og som belæsser sig tungt med pantsatte ting! 7 Vil ikke de der har krav på rente af dig, rejse sig pludseligt, og de der vil ryste dig, vågne, og du blive udsat for plyndring af dem?+ 8 Fordi du selv har taget bytte fra mange nationer, vil alle de der er tilbage af folkeslagene tage bytte fra dig,+ for der er udgydt menneskeblod* og øvet vold mod jorden, staden og alle indbyggerne deri.+
9 Ve den der skaffer sig ond vinding til sit hus+ for at anbringe sin rede højt oppe og undslippe ulykkens greb!*+ 10 Det du har besluttet, er til skam for dit hus: at sønderhugge mange folkeslag;+ og din sjæl synder.+ 11 For en sten vil udstøde klageskrig fra muren, og en bjælke* vil svare den fra træværket.+
12 Ve den der bygger en by med blodsudgydelse* og grundfæster en stad på uret!+ 13 Se! Kommer det ikke fra Hærstyrkers Jehova* at folkeslag slider for at ilden kan have nok, og at folkestammer slider sig trætte til ingen nytte?+ 14 For jorden skal fyldes med kundskab om Jehovas* herlighed, som vandene dækker havets bund.+
15 Ve den der får sine kammerater til at drikke, idet [du] blander din forbitrelse og vrede [deri],* så det virker berusende,+ for at se på deres nøgne kønsdele!+ 16 Du skal mættes med vanære frem for ære.+ Drik, også du,+ og vis du er uomskåret.+ Bægeret i Jehovas* højre vil nå rundt til dig,+ og der vil komme vanære over din ære; 17 for volden [du har øvet] mod Libanon+ skal dække dig, og brutaliteten som gjorde dyrene skrækslagne, for der er udgydt menneskeblod* og øvet vold mod jorden,+ staden og alle indbyggerne deri.+ 18 Til hvilken gavn er et udskåret billede+ når den der former det har skåret det ud — et støbt billede, ja, en lærer i løgn+ — når den der giver det form stoler på det,+ så han laver stumme afguder?*+
19 Ve den der siger til en træklods: „Vågn op!“ til en umælende sten: „Vågn!“ og: „Den skal lære [os]“!+ Se, den er belagt med guld og sølv,+ og der er ingen som helst ånde* i dens indre.+ 20 Men Jehova* er i sit hellige tempel.*+ Vær stille for ham, hele jorden!’“+