2. Krønikebog
33 Manasʹse+ var tolv år gammel da han blev konge, og han regerede i femoghalvtreds år i Jerusalem.+
2 Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne,+ de samme vederstyggeligheder+ som de nationer Jehova havde drevet bort foran Israels sønner.+ 3 Han byggede således igen de offerhøje+ som hans fader Ezekiʹas havde brudt ned,+ og rejste altre+ for ba’alerne+ og lavede hellige pæle+ og bøjede sig for hele himmelens hær+ og dyrkede den.+ 4 Og han byggede altre+ i Jehovas hus, hvorom Jehova havde sagt: „I Jerusalem vil mit navn være evindelig.“+ 5 Han byggede desuden altre for hele himmelens hær+ i de to forgårde+ til Jehovas hus.+ 6 Og han lod sine sønner gå gennem ilden+ i Hinʹnoms Søns Dal,*+ og han øvede magi+ og tog varsler+ og brugte trolddom+ og ansatte åndemedier+ og spåkyndige.+ Han gjorde meget der var ondt i Jehovas øjne og krænkede ham således.+
7 Han anbragte endvidere det udskårne afgudssymbol+ som han havde lavet, i den [sande] Guds hus,+ hvorom Gud havde sagt til David og til hans søn Salomon: „Til dette hus og til Jerusalem, som jeg har udvalgt+ blandt alle Israels stammer, vil jeg knytte mit navn+ evindelig.+ 8 Og jeg vil ikke igen fjerne Israels fod fra den jord som jeg gav deres* forfædre,+ forudsat de tager vare på at handle efter alt det jeg har påbudt dem i hele loven+ og [i] forordningerne+ og lovbudene+ ved Moses.“+ 9 Manasʹse+ forledte fortsat Juda+ og Jerusalems indbyggere til at handle værre+ end de nationer som Jehova havde tilintetgjort foran Israels sønner.+
10 Da talte Jehova til Manasʹse og hans folk, men de gav ikke agt.+ 11 Så bragte Jehova Assyriens konges+ hærførere imod dem,+ og de tog Manasʹse til fange i hulningerne+ og bandt+ ham med to kobberlænker og førte ham til Babylon. 12 Men så snart der kom trængsel over ham,+ søgte han at stemme sin Gud Jehova mildere+ og ydmygede+ sig meget over for sine forfædres Gud. 13 Da han bad til ham, bønhørte+ han ham og hørte hans ydmyge bøn og lod ham vende tilbage til Jerusalem, til sit kongedømme.+ Således kom Manasʹse til at erkende at Jehova er den [sande] Gud.+
14 Efter dette byggede han nu en ydre+ mur om Davidsbyen,+ vest for Giʹhon,+ i regnflodsdalen og indtil indgangen til Fiskeporten,+ og han fortsatte rundt om til Oʹfel+ og lavede [muren] meget høj. Endvidere placerede han øverster for kampstyrker i alle de befæstede byer i Juda.+ 15 Så fjernede han de fremmede guder*+ og afgudssymbolet+ fra Jehovas hus samt alle altrene+ som han havde bygget på bjerget med Jehovas hus og i Jerusalem, og kastede dem uden for byen. 16 Desuden gjorde han Jehovas alter+ klar til brug og bragte fællesskabsofre+ og takofre+ på det og sagde til Juda at man skulle tjene Jehova, Israels Gud.+ 17 Ikke desto mindre ofrede folket stadig på offerhøjene;+ blot var det til deres Gud Jehova.
18 Hvad angår resten af Manasʹses historie og hans bøn+ til sin Gud og ordene fra seerne+ som talte til ham i Jehovas, Israels Guds, navn, se, det er med i Israels kongers historie.+ 19 Hvad angår hans bøn+ og hvordan han blev bønhørt+ og al hans synd+ og hans troløshed+ og hvilke steder han byggede offerhøje+ og opstillede hellige pæle*+ og billedstøtter+ før han ydmygede+ sig, se, derom står der skrevet blandt hans seeres* ord. 20 Derpå lagde Manasʹse sig til hvile hos sine fædre,+ og man begravede+ ham ved hans hus; og hans søn Aʹmon+ blev konge i hans sted.
21 Aʹmon+ var toogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i to år i Jerusalem.+ 22 Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne,+ ligesom hans fader Manasʹse havde gjort;+ og alle de billedstøtter+ som hans fader Manasʹse+ havde lavet, ofrede Aʹmon til,+ og han dyrkede dem.+ 23 Derimod ydmygede+ han sig ikke over for Jehova som hans fader Manasʹse havde ydmyget sig,+ for han, Aʹmon, lod skylden vokse.+ 24 Så dannede hans tjenere en sammensværgelse+ mod ham og dræbte ham i hans eget hus.+ 25 Men landets folk slog alle de sammensvorne+ mod kong Aʹmon+ ihjel.+ Derpå gjorde landets folk+ hans søn Josiʹas+ til konge i hans sted.