Åbenbaringen
19 Efter dette hørte jeg noget der var som en stærk lyd af en stor skare i himmelen.+ De sagde: „Lovsyng Jah!*+ Frelsen+ og herligheden og magten tilhører vor Gud,*+ 2 for hans domme er sande og retfærdige.*+ For han har eksekveret dommen over den store skøge* som fordærvede jorden med sin utugt,* og han har hævnet sine trælles blod [og krævet det] af hendes hånd.“+ 3 Og straks, for anden gang, sagde de: „Lovsyng Jah!*+ Og røgen fra hende bliver ved med at stige op i evighedernes evigheder.“+
4 Og de fireogtyve ældste*+ og de fire levende skabninger+ faldt ned og tilbad Gud som sad+ på tronen, og sagde: „Amen! Lovsyng Jah!“*+
5 Og fra tronen lød en stemme som sagde: „Pris vor Gud, alle I hans trælle+ som frygter ham, både små og store.“+
6 Og jeg hørte noget der var som lyden af en stor skare og som lyden af mange* vande og som lyden af stærke tordener. De sagde: „Lovsyng Jah,*+ for Jehova* vor* Gud, den Almægtige,+ er begyndt at herske som konge.+ 7 Lad os fryde os og juble, og lad os give ham æren,+ for Lammets bryllup+ er kommet+ og hans hustru har gjort sig rede.+ 8 Ja, det er blevet givet hende at være klædt i skinnende, rent, fint linned, for det fine linned står for de helliges retfærdige handlinger.“+
9 Og han siger til mig: „Skriv: Lykkelige er de der er indbudt*+ til aftensmåltidet ved Lammets bryllup.“*+ Og han siger til mig: „Dette er sande Guds ord.“+ 10 Så faldt jeg ned for hans fødder for at tilbede ham.+ Men han siger til mig: „Pas på! Gør det ikke!+ Jeg er blot din medtræl og dine brødres, de som har den gerning at vidne om Jesus.+ Tilbed Gud;+ det at vidne* om Jesus er jo ånden i profetien.“*+
11 Og jeg så himmelen åben, og se! en hvid hest.+ Og han som sad på den kaldes Trofast+ og Sand,*+ og han dømmer og fører krig med retfærdighed.+ 12 Hans øjne er en ildflamme,+ og på hans hoved er der mange diademer.+ Han har et navn+ skrevet som ingen kender uden han selv, 13 og han er klædt i en yderklædning der er bestænket med blod,+ og det navn han bærer er Guds Ord.+ 14 Og hærene som var i himmelen fulgte ham på hvide heste, og de var klædt i hvidt, rent, fint linned. 15 Og af hans mund udgår et langt, skarpt sværd,+ så han kan slå nationerne med det, og han vil vogte dem med en jernstav.+ Han træder også Guds, den Almægtiges, vredes harmes vinperse.+ 16 Og på sin yderklædning, ja på sin hofte, har han et navn skrevet, Kongers Konge og Herrers Herre.*+
17 Jeg så også en engel som stod på solen, og han råbte med høj røst og sagde til alle fuglene+ som flyver midt på himmelen: „Kom, saml jer til Guds store aftensmåltid, 18 så I kan æde kød+ af konger og kød af militærtribuner* og kød af stærke mænd+ og kød af heste+ og af dem som sidder på dem, og kød af alle, af frie såvel som af trælle og af små og store.“
19 Og jeg så vilddyret+ og jordens konger+ og deres hære samlede for at føre krig+ mod ham som sad på hesten+ og mod hans hær. 20 Og vilddyret+ blev grebet, og sammen med det den falske profet+ som for dets øjne havde gjort de tegn+ hvormed han vildledte dem der modtog vilddyrets mærke+ og dem som tilbeder dets billede.+ Mens de endnu var i live blev de begge kastet i ildsøen som brænder med svovl.+ 21 Men de øvrige blev dræbt med det lange sværd der tilhørte ham som sad på hesten,+ det der udgik af hans mund.+ Og alle fuglene+ blev mættet+ af deres kød.+