40 Og Jehova fortsatte med at svare Job idet han sagde:
2 „Skal en der er dømmesyg, strides med den Almægtige?+
Lad ham som retleder Gud, svare på det.“+
3 Hertil svarede Job Jehova og sagde:
4 „Se, jeg er uden betydning;+
hvad kan jeg svare dig?
Jeg har lagt hånden over munden.+
5 Én gang har jeg talt — så jeg vil ikke svare;
ja, to gange — og jeg har intet at tilføje.“
6 Da svarede Jehova Job ud fra stormen og sagde:+
7 „Spænd nu bælte om din lænd som en våbenfør mand;+
jeg vil spørge dig, og du skal lære mig.+
8 Vil du mon gøre min retsnorm ugyldig?
Vil du kende mig skyldig for at du kan få ret?+
9 Ja, har du mon en arm som den [sande] Guds,+
og kan du tordne med en røst som hans?+
10 Smyk dig da med storhed+ og højhed,+
og klæd dig i værdighed+ og pragt.+
11 Giv din vredes heftige udbrud frit løb+
og se enhver der er hovmodig, og ydmyg ham.
12 Se enhver der er hovmodig, og sæt ham på plads,+
og træd de ugudelige ned dér hvor de er.
13 Skjul dem i støvet, hver og én;+
bind deres ansigter til i det skjulte;
14 så vil jeg også rose dig
fordi din højre kan frelse dig.
15 Se engang Beʹhemot som jeg har frembragt såvel som dig.
Den spiser det grønne græs+ som kvæget.
16 Se engang kraften i dens hofter
og den vældige styrke+ i bugens muskler.
17 Den lader sin hale hænge ned som en ceder;
lårenes sener er vævet sammen.
18 Dens knogler er kobberrør;
dens knoglebygning er som stænger af smedejern.
19 Den er Guds vejes begyndelse;
[kun] han som frembragte den,+ kan lade sit sværd komme [den] nær.
20 For bjergene bærer deres afgrøde til den,+
og alle markens vilde dyr leger dér.
21 Den lægger sig under lotustræerne,
i skjul af rør+ og sump.+
22 Lotustræerne skærmer den med deres skygge;
regnflodsdalens popler omgiver den.
23 Hvis floden er voldsom, skræmmes den ikke bort.
Den er tryg, om så Jordan+ bryder løs mod dens mund.
24 Kan man komme for øjnene af den og tage den?
Kan man gennembore [dens] næse med fangegarn?