1. Korinther

5 Der høres virkelig om utugt*+ iblandt jer, og en sådan utugt som end ikke findes blandt folk fra nationerne, at en har [sin] faders hustru.+ 2 Og er I opblæste+ og føler ikke snarere sorg,+ så den mand der har begået denne gerning kunne blive fjernet fra jeres midte?+ 3 Jeg for mit vedkommende, skønt fraværende i legemet men nærværende i ånden, har visselig allerede, som om jeg var nærværende, dømt+ den mand der har handlet på en sådan måde som denne, 4 således at I, når I er samlet, også med min ånd og vor Herre Jesu kraft,+ i vor Herre Jesu navn 5 overgiver et sådant menneske til Satan+ til kødets undergang, for at ånden+ kan blive frelst på Herrens dag.+

6 At I roser+ jer er ikke pænt. Ved I ikke at lidt surdej gennemsyrer hele dejen?+ 7 Rens den gamle surdej ud, så I kan være en ny dej,+ sådan som I jo er fri for surdej. For også vort påske[offer],+ Kristus,+ er blevet slagtet.+ 8 Lad os derfor holde højtid,+ ikke med gammel surdej,+ heller ikke med sletheds og ondskabs+ surdej,+ men med oprigtigheds og sandheds+ usyrede brød.

9 I mit brev skrev jeg til jer at I skulle holde op med at omgås utugtige, 10 [jeg mente] ikke helt og holdent denne verdens+ utugtige+ eller havesyge og udsugere eller afgudsdyrkere. Ellers måtte I jo gå ud af verden.+ 11 Men nu skriver jeg til jer at I skal holde op med at omgås*+ enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg+ eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker+ eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan. 12 For hvad har jeg at gøre med at dømme dem udenfor?+ Dømmer I ikke dem indenfor,+ 13 mens Gud dømmer dem udenfor?+ „Fjern det onde [menneske] fra jer selv.“+