1. Korinther
6 Vover nogen af jer som har en sag+ imod en anden, at indbringe sagen for uretfærdige+ og ikke for de hellige?+ 2 Eller ved I ikke at de hellige skal dømme+ verden?+ Og når verden skal dømmes af jer, er I så uværdige til at dømme i meget små sager?+ 3 Ved I ikke at vi skal dømme engle?+ Hvorfor da ikke i sager der hører dette liv til? 4 Hvis I altså har sager der hører dette liv til og hvori der skal dømmes,+ er det så dem der ikke regnes for noget i menigheden, I indsætter som dommere?+ 5 Jeg siger det for at få jer til at føle skam.+ Er det sandt at der ikke er en eneste vís+ iblandt jer som vil kunne dømme mellem sine brødre, 6 men broder fører sag imod broder, og det for ikketroende?+
7 Nu er det jo i det hele taget et nederlag for jer at I har retssager+ med hinanden. Hvorfor lider I ikke hellere uret?+ Hvorfor lader I jer ikke hellere bedrage?+ 8 Tværtimod gør I uret og bedrager, og det jeres brødre!+
9 Eller ved I ikke at uretfærdige ikke skal arve Guds rige?+ Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige+ eller afgudsdyrkere+ eller ægteskabsbrydere*+ eller mænd der bruges til unaturlige formål,+ eller mænd som ligger hos mænd,*+ 10 eller tyve eller havesyge+ eller drankere+ eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.+ 11 Og dog er det sådan nogle af jer har været.+ Men I er blevet vasket rene,+ I er blevet helliget,*+ og I er blevet erklæret retfærdige+ i vor* Herre Jesu Kristi navn+ og med vor Guds ånd.+
12 Alt er mig tilladt; men ikke alt er gavnligt.+ Alt er mig tilladt;+ men jeg vil ikke lade noget få myndighed over mig.+ 13 Maden er [bestemt] for maven, og maven for maden;+ og Gud vil gøre begge til intet.+ Men legemet er ikke [bestemt] for utugt, men for Herren;+ og Herren for legemet.+ 14 Men Gud har oprejst Herren+ og vil også oprejse os fra [døden]+ ved sin kraft.+
15 Ved I ikke at jeres legemer er Kristi+ lemmer?+ Skal jeg da tage Kristi lemmer væk og gøre dem til skøgelemmer?*+ Måtte det aldrig ske! 16 Eller ved I ikke at den som slutter sig til en skøge, er ét legeme [med hende]? For: „De to,“ siges der,* „skal blive ét kød.“+ 17 Men den der slutter sig til Herren, er én+ ånd+ [med ham]. 18 Flygt fra utugt.+ Enhver anden synd som et menneske måtte begå, er uden for dets legeme,* men den der øver utugt synder imod sit eget legeme.+ 19 Eller ved I ikke at jeres legeme er tempel*+ for den hellige ånd som er i jer+ og som I har fra Gud? Og I tilhører ikke jer selv,+ 20 for I blev købt for en pris.+ Herliggør da Gud+ i jeres legeme.+