1. Thessaloniker

3 Derfor, da vi ikke kunne holde det ud længere, besluttede vi at blive ladt alene tilbage i Athen;+ 2 og vi sendte Timoʹteus,+ vor broder og Guds tjener* i forkyndelsen af den gode nyhed+ om Messias, for at styrke jer og trøste jer til gavn for jeres tro, 3 for at ingen skulle blive bragt til at vakle under disse trængsler.+ I ved jo selv at vi er sat netop hertil.+ 4 Ja, da vi var hos jer, plejede vi også at sige jer forud+ at vi ville komme til at lide trængsel,+ sådan som det også er sket og som I ved.+ 5 Det er jo derfor at jeg, da jeg ikke kunne holde det ud længere, har sendt bud for at høre om jeres trofasthed,*+ om Fristeren+ måske skulle have fristet jer og vort slid have vist sig at være forgæves.+

6 Men Timoʹteus er netop nu kommet til os fra jer+ og har bragt os den gode nyhed om jeres trofasthed og kærlighed,+ og om at I fortsat og altid har os i god erindring, idet I længes efter at se os, på samme måde som vi jo også [længes] efter jer.+ 7 Derfor, brødre, er vi blevet trøstet+ over jer i al vor nød og trængsel ved den trofasthed I viser,+ 8 for nu lever vi, når I står fast i Herren.+ 9 For hvilken tak kan vi give Gud for jer til gengæld for al den glæde hvormed vi glæder os+ på grund af jer over for vor Gud, 10 mens vi nat og dag beder meget mere end blot sædvanligt+ om at måtte se jeres ansigt og udbedre det som mangler i jeres tro?+

11 Måtte nu vor Gud og Fader selv og vor Herre Jesus+ lede vor vej sikkert til jer. 12 Og måtte Herren forårsage at I vokser,+ ja strømmer over, i kærlighed+ til hinanden og til alle, ligesom også vi til jer, 13 så han gør jeres hjerter stærke, udadlelige+ i hellighed over for vor Gud og Fader ved vor Herre Jesu nærværelse*+ med alle sine hellige.+