Apostlenes Gerninger

12 Ved den tid lagde kong Herodes* hånd på nogle fra menigheden og mishandlede dem.+ 2 Han henrettede Jakob, Johannes’ broder,+ med sværdet.+ 3 Da han så at det behagede jøderne,+ fortsatte han og arresterede også Peter. (Det var i de usyrede brøds dage.)+ 4 Og efter at have pågrebet ham satte han ham i fængsel+ og overgav ham til fire vagtskifter på hver fire soldater som skulle bevogte ham, idet han havde i sinde at føre ham frem for folket efter påsken.+ 5 Peter blev derfor holdt forvaret i fængselet; men af menigheden blev der til stadighed bedt+ inderligt til Gud for ham.

6 Da nu Herodes stod over for at føre ham frem, sov Peter den nat bundet med to lænker mellem to soldater, og vagter foran døren bevogtede fængselet. 7 Men se! Pludselig stod Jehovas* engel der,+ og et lys skinnede i fængselscellen. Idet han stødte Peter i siden vækkede han ham+ og sagde: „Stå hurtigt op!“ Og lænkerne faldt af hans hænder.+ 8 Engelen+ sagde til ham: „Bind noget om dig og tag dine sandaler på.“ Det gjorde han. Til sidst sagde han til ham: „Tag din yderklædning+ på og følg efter mig.“ 9 Og han gik ud og fulgte efter ham, men han vidste ikke at det der var ved at ske ved hjælp af engelen var virkeligt. Han mente faktisk at det var et syn han så.+ 10 Efter at de havde passeret den første og den anden vagtpost, kom de til jernporten der førte ud til byen, og den åbnede sig for dem af sig selv.+ Og efter at de var kommet ud, gik de én gade frem, og straks forlod engelen ham. 11 Og da Peter var kommet til sig selv, sagde han: „Nu ved jeg virkelig at Jehova* har sendt sin engel+ og udfriet+ mig af Herodes’ hånd og fra alt det som det jødiske folk forventede.“

12 Og efter at have overvejet det gik han til det hus der tilhørte Maria, moderen til Johannes med tilnavnet Markus,+ hvor en hel del var forsamlet og bad. 13 Da han bankede på døren til portrummet, kom en tjenestepige ved navn Roʹde for at lukke op, 14 og da hun genkendte Peters stemme, åbnede hun i sin glæde ikke porten, men løb ind og fortalte at Peter stod uden for porten. 15 De sagde til hende: „Du er vanvittig.“ Men hun blev ved med bestemt at påstå at det var sådan. Så sagde de: „Det er hans engel.“+ 16 Men Peter blev ved med at banke. Da de lukkede op, så de ham og var forbavsede. 17 Men han gjorde tegn til dem med hånden+ om at tie og fortalte dem i detaljer hvordan Jehova* havde ført ham ud af fængselet, og han sagde: „Meddel dette til Jakob+ og brødrene.“ Så gik han ud og tog til et andet sted.

18 Da det blev dag+ var der ikke så lidt røre blandt soldaterne over hvad der mon var blevet af Peter. 19 Herodes+ søgte ivrigt efter ham, og da han ikke fandt ham, forhørte han vagterne og befalede så at de skulle føres bort [og straffes];+ og han tog fra Judæa ned til Cæsareʹa og tilbragte nogen tid dér.

20 Han var imidlertid indstillet på strid med indbyggerne i Tyʹrus og Ziʹdon. Men enigt henvendte de sig* til ham, og efter at have overtalt Blaʹstus, der havde ansvaret for kongens soveværelse, begyndte de at bede om fred, fordi deres land blev forsynet med fødevarer+ fra kongens [land]. 21 Og på en fastsat dag iførte Herodes sig kongelig dragt, satte sig på dommersædet og holdt en tale til dem. 22 Da begyndte det forsamlede folk at råbe: „En guds røst, og ikke et menneskes!“+ 23 Øjeblikkelig slog Jehovas* engel ham,+ fordi han ikke gav Gud æren;+ og han blev ædt op af orme og udåndede.

24 Men Jehovas* ord+ havde fortsat fremgang og udbredtes.+

25 Da Barʹnabas+ og Saulus havde gennemført hjælpetjenesten+ i Jerusalem, vendte de tilbage og tog Johannes,+ der havde tilnavnet Markus, med sig.