11 Så sagde Moses til Jehova: “Hvorfor har du behandlet din tjener så dårligt? Hvorfor har jeg mistet din godkendelse? Du har jo lagt hele dette folk som en byrde på mig.+

15 Hvis det er sådan du vil behandle mig, så dræb mig hellere med det samme.+ Hvis du har godkendt mig, så lad mig ikke se mere elendighed.”

3 Så blev han bange og løb for livet.+ Han kom til Beersheba,+ der hører til Juda,+ og der efterlod han sin medhjælper. 4 Han gik en dagsrejse ud i ørkenen og satte sig under en gyvelbusk, og han bad om lov til at dø og sagde: “Jeg kan ikke mere! Jehova, tag mit liv,+ for jeg er ikke bedre end mine forfædre.”

16 Jeg er led ved livet,+ jeg vil ikke leve længere.

Lad mig være, for mine dage er kun som et åndedrag.+

2 Han bad derfor til Jehova: “Åh, Jehova, var det ikke netop det jeg tænkte da jeg var hjemme i mit eget land? Det var jo derfor jeg først flygtede til Tarshish.+ Jeg vidste jo at du er en medfølende og barmhjertig Gud der ikke hurtigt bliver vred, men er fuld af loyal kærlighed+ og ikke ønsker at bringe ulykke over nogen. 3 Tag nu mit liv, Jehova, for jeg vil hellere dø end leve.”+