Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Matthæus 26:69-75
    Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
    • 69 Peter sad udenfor i gården, og en tjenestepige kom hen til ham og sagde: “Du var også sammen med Jesus fra Galilæa!”+ 70 Men han benægtede det foran dem alle og sagde: “Jeg ved ikke hvad du snakker om.” 71 Da han gik ud i portbygningen, lagde en anden pige mærke til ham og sagde til dem der var der: “Den mand var sammen med Jesus fra Nazaret.”+ 72 Igen benægtede han det, og denne gang sværgede han: “Jeg kender ikke det menneske!” 73 Lidt efter kom de der stod rundt om, hen til Peter og sagde: “Du er helt sikkert også en af dem, man kan jo høre det på din dialekt.”* 74 Så begyndte han at nedkalde ondt over sig selv* og sværge: “Jeg kender ikke det menneske!” Og straks galede en hane. 75 Og Peter huskede hvad Jesus havde sagt: “Før hanen galer, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.”+ Og han gik udenfor og græd fortvivlet.

  • Lukas 22:55-62
    Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
    • 55 Midt i gården tændte de et bål og slog sig ned ved det, og Peter sad sammen med dem.+ 56 En tjenestepige der fik øje på ham i skæret fra ilden, så undersøgende på ham og sagde: “Den mand var også med ham.” 57 Men han benægtede det og sagde: “Jeg kender ham ikke, kvinde.” 58 Lidt senere så en anden ham og sagde: “Du er også en af dem.” Men Peter sagde: “Nej, det er jeg i hvert fald ikke.”+ 59 Og en times tid senere begyndte en anden mand insisterende at sige: “Den mand var helt sikkert også med ham, han er jo galilæer!” 60 Men Peter sagde: “Jeg aner ikke hvad du snakker om.” Og i samme øjeblik, mens han talte, galede en hane. 61 Herren vendte sig om og så direkte på Peter, og Peter kom i tanke om hvad Herren havde sagt til ham: “Før hanen galer i dag, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.”+ 62 Og han gik udenfor og græd fortvivlet.

  • Johannes 18:25, 26
    Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
    • 25 Imens stod Simon Peter og varmede sig. Så sagde de til ham: “Er du ikke også en af hans disciple?” Han benægtede det og sagde: “Nej, det er jeg ikke.”+ 26 En af ypperstepræstens trælle, der var i familie med ham som Peter havde hugget øret af,+ sagde: “Så jeg dig ikke i haven sammen med ham?”

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del