-
Matthæus 20:29-34Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
-
-
29 Mens de gik ud af Jeriko, fulgte en stor folkemængde ham. 30 To blinde mænd der sad ved vejen, hørte at Jesus kom forbi, og de råbte: “Herre, Davids Søn, vis os barmhjertighed!”+ 31 Men de mange mennesker skældte dem ud og sagde at de skulle tie stille, men de råbte bare endnu højere: “Herre, Davids Søn, vis os barmhjertighed!” 32 Så stoppede Jesus op, kaldte på dem og sagde: “Hvad ønsker I at jeg skal gøre for jer?” 33 De sagde til ham: “Herre, vil du ikke nok åbne vores øjne?” 34 Jesus fik inderligt ondt af dem, så han rørte ved deres øjne,+ og straks fik de deres syn igen, og de begyndte at følge ham.
-
-
Markus 10:46-52Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen
-
-
46 Så kom de til Jeriko. Men da han og hans disciple og en større folkemængde var på vej ud af Jeriko, sad Bartimæus (Timæus’ søn), en blind tigger, ved vejen.+ 47 Da han hørte at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: “Davids Søn,+ Jesus, vis mig barmhjertighed!”+ 48 Det fik mange til at irettesætte ham og sige at han skulle tie stille, men han blev bare ved med at råbe: “Davids Søn, vis mig barmhjertighed!” 49 Jesus stoppede op og sagde: “Kald ham hen til mig.” Så kaldte de på den blinde og sagde til ham: “Vær ikke bange! Rejs dig, han kalder på dig.” 50 Han kastede sin yderklædning fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. 51 Så sagde Jesus til ham: “Hvad ønsker du at jeg skal gøre for dig?” Den blinde sagde: “Rabbúni,* lad mig få mit syn igen.” 52 Og Jesus sagde til ham: “Du kan gå hjem. Din tro har gjort dig rask.”+ Straks fik han sit syn igen,+ og han begyndte at følge ham.
-