Det andet brev til korintherne
10 Jeg selv, Paulus, appellerer nu til jer med den mildhed og kærlighed Kristus har,+ selvom jeg forekommer svag når jeg står over for jer ansigt til ansigt,+ men frimodig over for jer når jeg er fraværende.+ 2 Jeg beder om at jeg når jeg kommer, ikke skal blive nødt til at være frimodig og anvende de stærke midler jeg tænker på, over for dem der mener at vi følger verdslige menneskers* tankegang. 3 Selvom vi er mennesker,* fører vi ikke krig som mennesker gør.* 4 De våben vi fører krig med, er nemlig ikke menneskeskabte.*+ Nej, det er magtfulde våben som Gud har givet os+ så vi kan nedbryde stærke fæstningsværker. 5 Vi nedbryder nemlig ræsonnementer og alt hvad der i stolthed rejser sig imod kundskaben om Gud,+ og vi indfanger enhver tanke for at gøre den lydig mod Kristus. 6 Og vi er parate til at straffe enhver der er ulydig,+ så snart I selv har vist at I er lydige.
7 I bedømmer tingene efter det ydre. Hvis en er overbevist om at han tilhører Kristus, så lad ham igen tænke over dette: Ligesom han tilhører Kristus, gør vi det også. 8 Selv hvis jeg skulle rose mig en lille smule for meget af den myndighed Herren har givet os til at opbygge jer, ikke nedbryde jer,+ så ville det ikke være helt uberettiget. 9 Det skal ikke lyde som om jeg prøver at skræmme jer med mine breve. 10 Man siger jo: “Han bruger stærke og magtfulde ord i sine breve, men når han er personligt til stede, er han svag, og det han siger, er ikke værd at regne med.” 11 De der siger sådan, skal bare vide at det vi siger* i vores breve når vi ikke er til stede, det vil vi også gennemføre* når vi er til stede.+ 12 Vi vover ikke at stille os på linje med dem der ophøjer sig selv, eller at sammenligne os med dem.+ Men når de måler sig selv efter deres egne normer og sammenligner sig med sig selv, viser de at de ingenting forstår.+
13 Hvad os angår, så vil vi ikke rose os af noget der ligger uden for de grænser vi har fået anvist. Vi vil holde os inden for det område Gud har tildelt os, et område der når helt ud til jer.+ 14 Vi gik ikke ud over vores tildelte område da vi kom til jer, som om vores område ikke også omfattede jer, men vi var de første der kom helt ud til jer med den gode nyhed om Kristus.+ 15 Vi roser os ikke af noget der ligger uden for vores anviste grænser, noget andre har arbejdet med, men vi håber at det arbejde vi har gjort, efterhånden som jeres tro vokser, vil blive ved med at vokse inden for vores område. Derefter vil vi udvide vores område 16 så vi kan forkynde den gode nyhed i lande der ligger længere væk i forhold til hvor I bor. På den måde kommer vi ikke til at prale af noget som andre allerede har udrettet i deres distrikt. 17 “Men hvis vi praler, skal det være af Jehova.”*+ 18 Det er jo ikke den der roser sig selv, der bliver godkendt,+ men den der bliver rost af Jehova.*+