Apostlenes Gerninger
8 Saulus billigede mordet på ham.+
Den dag udbrød der voldsom forfølgelse mod menigheden i Jerusalem, og alle undtagen apostlene blev spredt i hele Judæa og Samaria.+ 2 Men nogle troende mænd bar Stefanus væk for at begrave ham, og de holdt en større sørgehøjtidelighed for ham. 3 Saulus begyndte brutalt at forfølge menigheden. Han trængte ind i det ene hus efter det andet, slæbte både mænd og kvinder ud og sendte dem i fængsel.+
4 Men de der var blevet spredt, gik gennem landet og forkyndte Guds ords gode nyhed.+ 5 Filip kom ned til byen* Samaria+ og begyndte at forkynde budskabet om Kristus for folk dér. 6 De mange mennesker var alle optaget af det Filip sagde, de lyttede til ham og så de tegn han gjorde. 7 Mange var nemlig besat af urene ånder, og de råbte højt og kom ud.+ Desuden blev mange der var lamme og halte, helbredt. 8 Og der blev stor glæde i den by.
9 Nu var der i byen en mand der hed Simon. Han havde tidligere udøvet magi og imponeret folk i Samaria og påstået at han var noget stort. 10 Alle, fra den mindste til den største, lyttede til ham og sagde: “Denne mand er Guds Kraft, som bliver kaldt Den Store.” 11 De lyttede altså til ham fordi han i temmelig lang tid havde forbløffet dem med sine magiske kunster. 12 Men da de fik tro på det Filip forkyndte angående den gode nyhed om Guds rige+ og Jesus Kristus’ navn, blev både mænd og kvinder døbt.+ 13 Simon selv fik også tro, og efter at han var blevet døbt, holdt han sig til Filip,+ og han var forbløffet over at se de tegn og store mirakler* der skete.
14 Da apostlene i Jerusalem hørte at Samaria havde taget imod Guds ord,+ sendte de Peter og Johannes til dem, 15 og de tog ned og bad for dem så de kunne få hellig ånd.+ 16 Den var nemlig endnu ikke kommet over nogen af dem, for de var kun blevet døbt i Herren Jesus’ navn.+ 17 Så lagde de hænderne på dem,+ og de begyndte at modtage hellig ånd.
18 Da Simon nu så at ånden blev givet ved at apostlene lagde hænderne på folk, tilbød han dem penge 19 og sagde: “Giv også mig denne myndighed så enhver som jeg lægger hænderne på, kan modtage hellig ånd.” 20 Men Peter sagde til ham: “Gid dit sølv må gå til grunde sammen med dig fordi du mente at du kunne købe Guds frie gave for penge.+ 21 Du har slet ikke noget med det her at gøre, for dit hjerte er ikke oprigtigt i Guds øjne. 22 Du må derfor angre dine forkerte tanker og bede Jehova* om, hvis det er muligt, at tilgive dig for det onde som du har udtænkt i dit hjerte, 23 for jeg ser at du er fuld af gift og galde og en slave af uretfærdighed.” 24 Som svar sagde Simon til dem: “Bed til Jehova* om at intet af det I har sagt, skal ramme mig.”
25 Efter at de havde aflagt et grundigt vidnesbyrd og talt Jehovas* ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og på vejen forkyndte de den gode nyhed i mange af samaritanernes landsbyer.+
26 Men Jehovas* engel+ sagde til Filip: “Bryd op og gå mod syd til vejen der går fra Jerusalem og ned til Gaza.” (Det er en ørkenvej). 27 Så brød han op og gik, og han fik øje på en etiopisk eunuk,* en højtstående mand hos Kandake, etiopiernes dronning. Denne mand havde ansvaret for alle hendes skatte. Han var taget til Jerusalem for at tilbede,+ 28 og nu var han på vej tilbage og sad i sin vogn og læste højt af profeten Esajas. 29 Ånden sagde til Filip: “Gå hen til den vogn.” 30 Filip løb hen ved siden af den og hørte at han læste højt af profeten Esajas, så han sagde: “Forstår du egentlig det du læser?” 31 Han sagde: “Hvordan skulle jeg kunne det når der ikke er nogen der forklarer det for mig?” Og han bad indtrængende Filip om at komme op og sætte sig hos ham. 32 Det afsnit han læste højt fra Skrifterne, var: “Som et får blev han ført afsted til slagtning, og som et lam der tavst finder sig i at blive klippet, åbner han ikke sin mund.+ 33 Mens han blev ydmyget, blev han nægtet retfærdighed.+ Hvem vil fortælle i detaljer om hans afstamning? For hans liv tages bort fra jorden.”+
34 Eunukken sagde så til Filip: “Vil du ikke nok fortælle mig hvem det er profeten taler om? Er det om sig selv eller om en anden?” 35 Filip gik i gang med at fortælle, og idet han begyndte med dette skriftsted, forkyndte han den gode nyhed om Jesus for ham. 36 Mens de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og eunukken sagde: “Se! Her er vand. Hvad forhindrer mig i at blive døbt?” 37 *—— 38 Så befalede han at vognen skulle standse, og både Filip og eunukken gik ned i vandet, og han døbte ham. 39 Da de kom op af vandet, førte Jehovas* ånd hurtigt Filip væk, og eunukken så ham ikke mere, men fortsatte glad sin rejse. 40 Filip befandt sig nu i Ashdod, og han gik gennem distriktet og fortsatte med at forkynde den gode nyhed i alle byerne indtil han kom til Cæsarea.+