Til hebræerne
3 Derfor, hellige brødre, I som har fået det himmelske kald,*+ tænk på den apostel og ypperstepræst som vi anerkender* – Jesus.+ 2 Han var trofast mod Ham der udvalgte ham,+ ligesom Moses var trofast i hele Guds hus.+ 3 Men Jesus fortjener større ære+ end Moses, ligesom den der bygger et hus, får større ære end huset selv. 4 Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt, er Gud. 5 Nu var Moses trofast som tjener i hele Guds hus, som et billede på* ting der ville blive åbenbaret senere, 6 men Kristus var trofast som søn+ og sat over Guds hus. Og vi er Hans hus,+ på betingelse af at vi lige til det sidste holder fast ved vores frimodighed og det håb som vi er så stolte af.
7 Derfor, som den hellige ånd siger:+ “Hvis I lytter til hans stemme i dag, 8 så gør ikke jeres hjerter hårde som dengang I gjorde mig vred, som på prøvelsens dag i ørkenen,+ 9 hvor jeres forfædre udfordrede mig og satte min tålmodighed på prøve til trods for at de i 40 år havde set alt hvad jeg havde gjort.+ 10 Det er grunden til at jeg følte mig frastødt af denne generation og sagde: ‘Deres hjerter kommer altid på afveje, og de har ikke lært mine veje at kende.’ 11 I min vrede sværgede jeg derfor: ‘De skal ikke gå ind til min hvile.’”+
12 Pas på, brødre, at der aldrig i nogen af jer udvikler sig et ondt hjerte som mangler tro, fordi I fjerner jer fra den levende Gud.+ 13 Men bliv ved med at opmuntre hinanden hver dag, mens det stadig hedder “i dag”,+ for at ingen af jer skal blive forhærdet af synden, der har magt til at bedrage. 14 Vi får nemlig kun del i Kristus hvis vi til det sidste bliver ved med at være lige så faste i vores overbevisning som vi var i begyndelsen.+ 15 Der siges jo: “Hvis I lytter til hans stemme i dag, så gør ikke jeres hjerter hårde som dengang I gjorde mig vred.”+
16 Hvem var det der hørte Guds stemme og alligevel gjorde ham vred? Var det ikke netop dem der gik ud af Egypten under Moses’ ledelse?+ 17 Og hvem var det Gud følte sig frastødt af i 40 år?+ Var det ikke dem der syndede, dem der kom til at ligge som lig i ørkenen?+ 18 Og hvem var det han sværgede over for og sagde at de ikke skulle gå ind til hans hvile? Var det ikke dem der handlede ulydigt? 19 Vi ser altså at det var deres mangel på tro der var skyld i at de ikke kunne gå derind.+