8 Jeg var nu ladt alene tilbage, og da jeg så dette overvældende syn, var der ingen kraft tilbage i mig. Al værdighed forlod mig, og jeg mistede alle mine kræfter.+ 9 Jeg hørte mandens stemme, men da han begyndte at tale, faldt jeg i dyb søvn med ansigtet mod jorden.+ 10 Så rørte en hånd ved mig,+ og den ruskede i mig så jeg kom op på knæ og hænder.

7 Men pludselig stod Jehovas engel der,+ og et lys skinnede i fængselscellen. Han vækkede Peter ved at puffe ham i siden og sagde: “Skynd dig at stå op!” Og lænkerne faldt af hans hænder.+