-
1. Mosebog 41:38-46Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
38 Så Farao sagde til sine tjenere: “Hvem er bedre egnet end denne mand der har Guds ånd?” 39 Farao sagde derefter til Josef: “Eftersom Gud har åbenbaret alt dette for dig, er der ingen der er så klog og forstandig som dig. 40 Du skal personligt være over mit hus, og hele mit folk skal adlyde dig i et og alt.+ Kun i min egenskab af konge* vil jeg være større end dig.” 41 Og Farao tilføjede: “Jeg sætter dig hermed over hele Egypten.”+ 42 Derefter tog Farao sin signetring af og satte den på Josefs hånd og klædte ham i fint linned og hængte en guldkæde om hans hals. 43 Han lod ham også køre i sin næstfornemste stridsvogn, og man råbte “Abrék!”* foran ham. Sådan satte han ham over hele Egypten.
44 Farao sagde videre til Josef: “Jeg er Farao, men uden din tilladelse må ingen i hele Egypten foretage sig noget som helst.”*+ 45 Derefter gav Farao Josef navnet Safenat-Panea, og han gav ham Asenat+ til hustru; hun var datter af Potifera, præsten i On.* Og Josef begyndte at føre tilsyn med* Egypten.+ 46 Josef var 30 år+ da han stod foran* Farao, Egyptens konge.
Så forlod Josef Farao og rejste rundt i hele Egypten.
-