5 Jeg kommer til jer når jeg er rejst gennem Makedonien, for jeg har besluttet at rejse gennem Makedonien.+ 6 Og måske bliver jeg hos jer en tid, måske endda vinteren over, så I kan ledsage mig et stykke af vejen til det næste sted jeg rejser til.

12 Da jeg kom til Troas+ for at forkynde den gode nyhed om Kristus og der blev åbnet en dør for mig i tjenesten for Herren, 13 fik jeg ingen ro i sindet fordi jeg ikke fandt min bror Titus.+ Derfor tog jeg afsked med disciplene dér og rejste videre til Makedonien.+

5 Da vi ankom til Makedonien,+ fandt vi slet ikke nogen ro, for vi blev konstant og på alle måder udsat for pres – udefra havde vi modstand, og indefra mærkede vi bekymringer. 6 Men Gud, som trøster dem der er nedtrykte,+ gav os trøst ved at Titus var der, 7 og ikke bare ved at han var der, men også ved den trøst han havde fået på grund af jer, for han bragte os melding tilbage om hvor meget I længes efter mig, om jeres store sorg og jeres oprigtige omsorg for mig. Det gjorde mig endnu mere glad.